Pædagog eller pædagogisk assistent til Hanebjerg Skole
Hillerød Kommune
med skole- og undervisningserfaring fra folkeskolen
Vi søger en kompetent og relationelt dygtig pædagogisk assistent eller pædagog, der vil arbejde som ressourcepædagog i vores indskoling på Brødeskov. Opgaven bliver i et meget tæt samarbejde med dit nye team, hvor du kommer til at spille en markant rolle omkring én eller få klasser i skole- og HFO-tiden. Du vil derudover blive tilknyttet et netværk for vores ressourcepædagoger på tværs af afdelingerne og med mulighed for sparring flere gange om måneden med AKT-team, PPR og en familierådgiver samt lederteamet.
Opgaverne er mangeartede og strækker sig over hele dagen i skolen, i elevernes pauser og delvist i HFO-tiden.Om afdelingen
Afdelingen har årgange fra 0. til 9. klasse, rigtige gode rammer og læringsfaciliteter samt gode kolleger. Som pædagogisk personale hos os, vil du få mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil i samarbejde med et team, der alle er optaget af at gøre en positiv og meningsfuld forskel for børnene socialt, personligt og fagligt.
Der er tale om en fuldtidsstilling med fokus på indskolingen og et meget tæt teamsamarbejde.Lidt om dig
- Du kan se dig selv i skolens værdisæt og ledelsesvision. Du kan læse mere om skolens værdier, retning og vores arbejdspladsmiljø her.
- Du er glad for børn og møder andre mennesker med en anerkendende og respektfuld tilgang og evner at se flere perspektiver af en sag.
- Du trives i et tæt teamsamarbejde på klasse- og årgangsniveau og har lyst til at bidrage med din viden, erfaring og perspektiver.
Hanebjerg Skole er kendetegnet ved
- Et rigtigt godt arbejdsmiljø, der er blandt Danmarks bedste på det kommunale område.
- En skole hvor mere end 90 % af vores elever gennemfører deres ungdomsuddannelse.
- Gode personaleforhold, hvor vi passer på hinanden og sørger for løbende hygge og at gode anledninger og løbende resultater fejres.
- At være en arbejdsplads med højt til loftet, en god tone, hjælpsomme samt imødekommende kollegaer.
- Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor sparring og faglige fællesskaber også foregår på tværs af vores tre matrikler.
- At være en skole med mod og lyst til fagligt teamsamarbejde, hvor der arbejdes med elevernes faglige og alsidige dannelse.
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor og en positiv tilgang til et balanceret arbejdsliv og hinanden.
Tre grundværdier på Hanebjerg Skole - og dét vi praktiserer i vores møde med eleverne og hinanden
- Fællesskabet er et fælles anliggende
- Vi danner for livet
- Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige
Hanebjerg Skole er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder, nær mark og skov. Vi er en 1-2 sporet skole og har ca. 550 dygtige elever i alt.
Du kan evt. læse mere om os på Hanebjerg Skoles hjemmeside og på vores løbende opdaterede Facebook-side, hvor du også kan se videoer m.v. om skolen og vores undervisningsaktiviteter.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer på årsnorm.
Send en ansøgning på maksimalt 10 linjer, et gennemarbejdet CV og alle relevante eksamenspapirer. Bemærk, at du ikke skal medsende billede i materialet, da vi ønsker en så objektiv udvælgelse som muligt.
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.Ansøgningsfrist
15. april 2025.
Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig – ring gerne og hør mere!
Venlige hilsner
Frank Schultz Mortensen, distriktsskoleleder (telefon 72 32 75 07).
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
15. april 2025
Tiltrædelse
1. juni 2025
Kontakt
Distriktsskoleleder Frank Schultz Mortensen, telefon 72 32 75 07
Arbejdssted
Hanebjerg Skole
Ansættelsesforhold
37 timer
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!