Handicaphjælper søges – Vrå
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 9760 Vrå
LIDT OM MIG:
Jeg er en frisk fyr på 31 år, som er hjemmeboende og har muskelsvind.
Jeg har flexjob, hvor jeg sidder på et kontor i Hirtshals. Jeg har en aktiv fritid med el-hockey, besøge venner og andre aktiviteter som andre unge har.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en hjælper til personlig pleje, tage mig op om morgenen, køre mig til arbejde, køre til el-hockey, besøge venner, køre mig til fysioterapeut osv.
Vagterne starter til dagligt kl. 09:00 om morgenen eller efter aftale og behov, samt den fastlagte vagtplan, hvoraf der fremgår, hvornår jeg skal op og gøres klar til morgenmad eller ud af huset. Der er tale om længerevarende vagter.
Jeg har tænkt mig en deltidsstilling med faste arbejdsdage om ugen samt weekend vagter, da du skal indgå i et fast team. Vagterne kører i et rullende vagtskema, hvor vagter er fastlagt for ca. 6 uger af gangen.
De vagter, man kan tilbydes, er enten 2 vagter af længere varighed på 6 uger som begynder fra søndag i ugerne 4 og 6 i et 6 ugers rul. Eller en 4 gange 12 timers vagter på en 6 ugers rul, hvor vagten er fra kl. 21 søndag til mandag kl. 09.
Der forventes, at du er interesseret i at afløse ved sygdom i teamet ud over de allerede fastsatte vagter.
Du vil blive ansat under den alm. BPA. (borgerstyret personlig assistance) Bevilling.
Jeg forventer, at du er jævnaldrende, er ansvarsbevidst, kan optræde diskret og være præcis med mødetider, samt muligvis have interesser inden for computerverdenen og spilverdenen, men vigtigst af alt, at du har et godt humør.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Jævnaldrende
- Fleksibel
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: 10.04.2025 eller efter aftale
- Deltid: Efter aftale
- Sidste frist for ansøgning: 10.04.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: eller på telefon: 71997345 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200358
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.