SOSU’er og plejemedhjælpere til vikarvagter i Gribskov og Halsnæs
SundVikar
26. marts 2025
Er du uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, eller er du ufaglært med plejeerfaring? Har du kørekort – og lyst til at tage vagter i hjemmeplejen i Gribskov eller Halsnæs Kommune? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos SundVikar får du fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at tilrettelægge dine vagter, som det passer dig. Vi er fast leverandør af vikarer til hjemmeplejen i både Halsnæs og Gribskov Kommune, og vil tilbyder derfor løbende vagter i områder som Frederiksværk, Hundested, Helsinge, Gilleleje og omegn.
Bor eller kan du arbejde i denne del af landet, så vil vi derfor meget gerne høre fra dig.
En vigtig del af hverdagen
Som vikar i hjemmeplejen er din rolle vigtig – både for borgerne og for dine kolleger. Vi søger dig, der trives med at arbejde selvstændigt, men som også værdsætter samarbejdet med det faste personale. Du skal være fleksibel, omstillingsparat og have lyst til at gøre en forskel.
Opgaverne vil variere afhængigt af din erfaring og uddannelse, men kan fx inkludere:
- Personlig pleje og praktisk hjælp
- Dokumentation og opfølgning
- At skabe tryghed og en god relation til borgerne
Uddannet SOSU eller ufaglært med plejeerfaring
For vagterne i Gribskov og Halsnæs gælder det, at der ofte kan være længere afstande mellem borgerne. Derfor er det nødvendigt, at du har kørekort.
Du arbejder selvstændigt, men nyder også at være en del af et team.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Formår at indgå i relationer nye steder – med borgere og fast personale
- Har gode samarbejdsevner.
Hvorfor vælge SundVikar?
Hos os får du mere end bare vagter. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med fokus på din faglighed og trivsel. Gennem årene har vi samarbejdet med tusindvis af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, så vi kender din faggruppe og profil og ved, hvordan vi bedst kan matche dine kompetencer og ønsker med de rette opgaver.
Vi har stor erfaring med at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel. Derfor har vi heller ikke nogen krav til, hvor meget du skal arbejde. Det bestemmer du helt selv, og du kan prioritere at tage vagter, når det passer ind i din dagligdag.
Vi tilbyder:
- Eftertragtede og alsidige vagter i hjemmeplejen
- Fleksible arbejdstider – du bestemmer selv, hvornår du tage vagter
- Løn efter overenskomst, feriepenge, pension og kørselsgodtgørelse
- Hurtig og nem vagtplanlægning via vores app
Klar til at komme i gang?
Hvis du er interesseret i at starte som vikar, skal du ansøge gennem vores ansøgningsformular, som du tilgår via vores hjemmeside – det tager kun få minutter. Tryk på „ansøg‟ herunder.
Når vi har modtaget og behandlet din ansøgning, vil du blive kontaktet hurtigst muligt af en af vores flinke medarbejdere, som vil invitere dig til en telefonisk samtale.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Sarah Vendrup, som er HR- og rekrutteringskonsulent i SundVikar, på tlf. 31 34 19 88.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: SundVikar
SundVikar tilbyder vikarydelser indenfor sundhedssektoren og fokuserer på meget høj leveringssikkerhed af fagligt stærke vikarer.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.