Er du socialpædagog?? Så se her...

Nordfyns Kommune



Vi søger socialpædagoger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense.

  • Ser du det spændende i at være en vigtig del af at skabe stabilitet i hverdagen og dermed bidrage til at skabe et levedygtigt hus til glæde for borgere, pårørende og kollegaer?
  • Har du kompetencer inden for neuropædagogik, eller drømmer du at få det?

Hvis du kan svare ja til dette, så send os din ansøgning.

Da vi ønsker at styrke den i forvejen høje kvalitet, i opgaveløsning af de socialfaglige opgaver ved borgerne på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense, så søger vi pædagoger til vores to botilbudsafdelinger. Stillingerne tilbydes på op til 37 timer om ugen. Vi er fleksible ift. din kommende arbejdsplan og indeholder dag-, aften- og weekendarbejde. Stillingerne ønskes besat fra den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Om os:
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et tre år gammelt tilbud. Vi har tre afdelinger samt eget køkken, hvor vores to ernæringsassistenter laver mad fra bunden til alle afdelingerne:

  • Botilbud Bogense - Senhjerneskade er et døgntilbud til 12 voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
  • Botilbud Bogense – Udviklingshæmmet er et døgntilbud til 9 voksne borgere (+18 år) med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
  • Aktivitetstilbud Bogense er et dagtilbud, hvor borgerne visiteres efter serviceloven §104. Tilbuddet retter sig mod borgere med medfødt eller erhvervet hjerneskade.

Tilbuddene er indrettet til de ovenstående borgere og rummer bl.a. også træningscenter, træningskøkken og café. Vi samarbejder på tværs af afdelingerne til gavn for borgerne og medarbejderne.

Fælles for alle tilbuddene er den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogiske tilgang samt, at vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til et godt og meningsfuldt liv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.

Der er i alt ca. 45 faste medarbejdere og 20 interne afløsere med forskellig faglig baggrund. Personalet består bl.a. af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ernæringsassistenter og omsorgsmedarbejdere. Derudover er vi uddannelsessted for både social- og sundhedsassistentelever, pædagogiske assistentelever samt pædagog- og sygeplejerskestuderende.

Vi tilbyder:
Vi arbejder med en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, som kombineres med andre pædagogiske tilgange og metoder, der tilpasses den enkelte borgers behov for støtte.

Der benyttes bl.a. følgende tilgange og metoder i den daglige praksis:

  • Neuropædagogisk tilgang
  • Jeg- støttende samtale
  • Relationel koordinering
  • Være støtteperson for et antal borgere pr. dag.

Vi arbejder ud fra VUM 2.0 i tværfaglige teams med omkring 4-6 borgere i hvert team inden for de generelle arbejdsopgaver på stedet.

Vi vægter:

  • Medindflydelse og ansvar i opgavefordelingen
  • Engagerede kollegaer i teams, hvor fællesskab samt ejerskab og medansvar er nøgleordene
  • At arbejde i en værdibaseret organisation med udgangspunkt i ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed
  • At se og inddrage beboernes ressourcer
  • At arbejde rehabiliterende med kerneopgaven for øje og med et ønske om at inddrage pårørende
  • At fokusere på tidlig indsats med henblik på forebyggelse. I Nordfyns Kommune arbejder vi med afsæt i principperne om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • At sikre, at den tværfaglige indsats understøtter beboernes mulighed for at leve det liv, de ønsker
  • En arbejdsplads i rivende udvikling og med borgeren i centrum
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, bl.a. gennem efteruddannelse og kontinuerlig supervision.

Det forventer vi og ønsker af en kommende kollega, at:

  • du kan tilrettelægge hverdagen og altid stræber efter at løse kerneopgaven, så vi fremmer borgernes muligheder for et selvstændigt liv
  • du har erfaring med målgruppen og/eller lyst til at arbejde med denne specifikke borgergruppe. Det er en fordel, hvis du har erfaring med den neuropædagogiske tilgang
  • du vægter relationsdannelse højt og kan se værdien i dette
  • du kan formidle selvstændigt i den daglige dokumentation, i målsætningsarbejdet, i statusbeskrivelser og på møder samt til eksterne samarbejdspartnere
  • du er imødekommende, fleksibel, tolerant og har en positiv tilgang til arbejdet. Vi forventer, at du er en teamplayer og en faglig rollemodel
  • du har hjertet med, bruger din sunde fornuft og er professionel i opgaveløsningen.

Ansættelsesprocessen:
Vi søger to socialpædagoger til Botilbud Bogense – Senhjerneskade samt to socialpædagoger til Botilbud Bogense – Udviklingshæmmet.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder for Botilbud Bogense – Senhjerneskade, Anita Pultz Henckell på tlf. 23 11 34 99 eller leder for Botilbud Bogense – Udviklingshæmmet, Betina Lauth Andersen på tlf. 40 49 92 71.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt relevante bilag senest onsdag den 9. april 2025 kl. 12.00.
Du bedes angive hvilken af afdelingerne, du vurderer, at dine kompetencer bedst kommer i spil. Vi forventer at ansættelsessamtalerne afholdes den 24.-25. april 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

I Nordfyns Kommune arbejder vi på at skabe den ”Attraktive Arbejdsplads”, og du kan læse mere om personalepolitikken, MED-aftalen, arbejdsmiljø, sundhedsordning, medarbejdergrundlag og meget mere på følgende link:

En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Bo- og Aktivitetstilbud Bogense-Udviklin

Ansøgningsfrist: 09 April 2025

Placering: Harritslevvej 7, 5400, Bogense, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!