Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Bo-enheden Kildebakken

Assens Kommune



Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Bo-enheden Kildebakken

Hos Bo-enheden Kildebakken søger vi en ny social- og sundhedshjælper, som vil være med til fortsat at skabe livskvalitet for vores beboere.

Vi er på udkig efter en social- og sundhedshjælper i aftenvagt på 28 timer om ugen, men med mulighed for flere timer, hvis du er interesseret i det.

Stillingen er med weekendvagt hver anden weekend og med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Hvem er vi
Bo-enheden Kildebakken ligger midt i Vissenbjerg by i et hyggeligt bymiljø og består af 34 plejeboliger. Lejlighederne er fordelt i tre enheder med hvert sit fælles køkkenalrum.

Hos Bo-enheden Kildebakken arbejder vi ud fra Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve hele livet. Vi arbejder med at lave hjem og ikke institution, og vi ser mennesket først. Vores 34 beboere lever et liv, hvor selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er bærende. En hverdag, hvor beboerne og personalet planlægger hverdagen.

Med principperne for Eden Alternative søges omsorgsplagerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed forhindret bl.a. ved hjælp fra dyr, planter og børn. Vi har en kat, tre fugle og guldfisk.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt hold, som rummer både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en sygeplejerske, elever, studerende samt praktikanter. Vi har et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi er et plejehjem i udvikling og positiv forandring, så der vil være god mulighed for at være med til at præge og udvikle det tværfaglige og kollegiale samarbejde.

Vi tilbyder
Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:

  • en familiær arbejdsplads med engagerede, glade, spontane og gode kolleger
  • en rummelig arbejdsplads, hvor du får medindflydelse og dine gode ideer kan komme i spil
  • en spændende dagligdag, hvor aktiviteter og beboerenes livskvalitet sættes højt
  • et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på ordentlighed
  • fleksibel arbejdstidsplanlægning
  • gode muligheder for at styrke din faglighed

Hvem er du
Du er uddannet social- og sundhedshjælper.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har høje faglige forventninger til dig selv og lyst til kompetenceudvikling
  • er en varm og omsorgsfuld person
  • er god til at danne relationer
  • har lyst til at arbejde ud fra Eden Alternatives principper
  • kan balancere imellem faglighed (det gode liv) og en travl hverdag
  • er stifinder i stedet for fejlfinder

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere
Måske har du fået lyst til at vide mere? Det håber vi! Du er i hvert fald meget velkommen til at kontakte leder Linda Berg Schmidt på tlf. 64 74 75 71, eller vagtplanlægger medarbejder Mia Rennebod på tlf. 64 74 75 51, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025.

Vi glæder os til høre fra dig!

Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Afdeling: Østergade 7a 5492 Vissenbjerg

Lokation: Vissenbjerg

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!