Social- og sundhedsassistenter til Distrikt Humlebakken - Borgerens Faste Team
Aalborg Kommune
Social- og sundhedsassistenter til Distrikt Humlebakken - Borgerens Faste Team
Del jobopslag ved at kopiere linket
Er du en nytænkende og fagligt dygtig social- og sundhedsassistent og kan du svare ja til følgende:
- Vil du være med til at sætte dit præg på, hvordan vi i Aalborg Kommune bliver endnu bedre til at levere personcentreret pleje af høj kvalitet?
- Har du lyst til at bringe din erfaring som social- og sundhedsassistent i spil på en ny måde?
- Drømmer du om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv?
Så læs med her!
Da Distrikt Humlebakken bliver større, har vi nu attraktive stillinger som social- og sundhedsassistent ledige pr. 1. juni 2025.
Du bliver del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi sammen løser kerneopgaven og udvikler fremtidens ældrepleje. Der er tale om fastansættelser i udgangspunktet på 37 timer per uge fortrinsvist i dagvagt og med arbejde hver 2. weekend.
Din trivsel er vigtig for os. Du får stor indflydelse på din vagtplan, så vi sammen sikrer, at dit arbejdsliv og dit privatliv går hånd i hånd.
”Vi spiller hinanden stærke!”
Vi har siden 2022 arbejdet i små faste, tværfaglige teams. ”Høj kvalitet i kerneydelsen” og princippet ”færrest mulige forskellige medarbejdere i borgers hjem” er blandt vore ”ledestjerner”. Vi koordinerer og løser opgaver på tværs af faggrupper. Borgertilfredshedsmålinger viser flotte resultater ifht. kvalitet, sammenhæng og kontinuitet.
På tværs af faggrupper opleves samarbejdet værdiskabende og meningsfuldt, og medarbejdertrivselsundersøgelser viser høj arbejdsglæde. Udtalelser som ”Vi spiller hinanden stærke på tværs af faggrupper” og “Det her skulle vi have gjort for længst” bekræfter at faste teams er vejen frem.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
I Distrikt Humlebakken har vi integreret medarbejdere i fem faste teams, som sammen varetager plejen af borgere i et geografisk afgrænset område. Vi er et stærkt hold af social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Med på holdet har vi også en rehabiliteringscoach, koordinatorer og hjælpemiddelterapeut samt kvalitetsteam og koordinerende planlæggerteam.
Vores nuværende organisering har gjort det muligt at justere arbejdsgange omkring opgaveoverdragelse. Vi kan således smidigt lade opgaver glide til kollegaer med anden faglighed. Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling og vi giver dig mulighed for nye spændende opgaver. Vi har daglig sparring i det faste team, et velfungerende tværfagligt samarbejde omkring triage og løbende møder med relevante samarbejdspartnere.
Er du en dygtig social- og sundhedsassistent og en rigtig god kollega:
Vi ønsker en ny kollega, som vægter kvalitet i kerneopgaven og som bidrager til det gode samarbejde på tværs af faggrupper. En kollega som er åben for at afprøve nye veje, og som aktivt vil bidrage til vores målsætning om at fremme borgerens livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.
Du har autorisation som social- og sundhedsassistent og i forhold til denne stilling er vi optaget af, hvordan:
- Du bringer din faglighed i spil og bidrager til at levere sammenhængende pleje til gavn for borgerne.
- Du har fokus på rehabilitering og vægter at inddrage borgeren.
- Du ser, at borgerens faste tværfaglige team kan gøre en forskel for de borgere, du kommer hos.
- At andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
For stillingen gælder følgende:
- Du refererer til leder af Distrikt Humlebakken Katrine Porsborg Larsen
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer per uge og med tiltrædelse d. 1. juni 2025.
- Vi møder ind på Gasværksvej, 9000 Aalborg og kører i Vejgaard/Ø-gade-området.
Arbejdsstedets adresse:
Distrikt Humlebakken, Gasværksvej 3, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Katrine P. Larsen på tlf. 99826136 for at høre mere om stillingen.
Du har mulighed for at komme på besøg hos os - så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfællesskabet.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23 april 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.04.2025
Kontaktperson
Katrine Porsborg Larsen +4599824833 31994833
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!