ALSidig hjælper til et 32-timers sygevikariat, samt flere tilkaldevikarer til mit team – Assens

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 5610 Assens

LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 60 år med ALS, jeg fik konstateret ALS i 2018. ALS er en progredierende sygdom som hele tiden udvikler sig så jeg kan mindre og mindre. Er gift og har 3 voksne børn, derudover en hund samt 2 katte. Vi bor i en lille landsby, i et hus med masser af liv. Jeg er meget social og har en stor vennekreds hvor der blandt andet spilles poker med venner.

Jeg bruger meget humor, og forsøger at sygdommen ikke skal fylde i hverdagen. Jeg er vild med sport, og ser ALT hvad jeg kan i tv og tager gerne ud og ser en fodboldkamp. Inden min sygdom var jeg meget aktiv i udelivet og sport samt foreningslivet.
Jeg er afhængig af hjælp til stort set alt i løbet af dagen, og som sygdommen udvikler sig vil jeg gradvist få brug for mere hjælp, på sigt også om natten. Jeg er piberyger og ryger udendørs.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en ALSidig hjælper til et sygevikariat på 32 timer pr. uge, samt flere tilkaldevikarer til mit team.

Vagterne vil være længerevarende vagter som starter kl. 09.00 alle ugens 7 dage.

Jeg har meget nedsat funktion i arme og ben og sidder i el-kørestol.
Jeg har brug for din hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp (rengøring, madlavning mv.), til ledsagelse ud af huset samt i det hele taget være mine arme og ben.
Jeg ønsker et tæt team hvor alle har det godt med hinanden, og er gode til bytte vagter indbyrdes når nogen har brug for det.

Det er vigtigt at du:

  • Er mødestabil og forstår, at dette har meget stor betydning for min hverdag og fritid.
  • Er fleksibel, omhyggelig, pålidelig og har høj egen hygiejne.
  • Er god til situationsfornemmelse, så du kan indgå i familiens dagligdag samt fornemme hvornår du skal trække dig.
  • Forstår at overholde din tavshedspligt.
  • Har god fysik.
  • Selvstændigt kan udføre praktiske opgaver, samt arbejde efter en arbejdsplan.
  • Har kendskab til de hygiejniske principper, samt kan overholde disse.
  • Eventuelt har erfaring fra lignende job, erfaring som SOSU eller hjemmepleje, dette er dog ikke en betingelse da der vil være oplæring.
  • Har kørekort og er en ansvarsbevidst chauffør der kan køre min invalidebil med automatgear og lift.
  • Har humor og er klar på et godt grin.
  • Er med på at tage kurser ved behov.
  • Har mulighed for at transportere dig til og fra min bolig. Egen bil en fordel da der ikke er mulighed for offentlig transport.

Det er en fordel for dig, hvis du kan lide sport.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Pålidelig
  • Situationsfornemmelse
  • God humor
  • God fysik

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • 32-timers sygdomsvikariat, samt tilkaldevikarer
  • Sidste frist for ansøgning: 22.05.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt de rette kandidater er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: eller på telefon: 71 991 054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201051

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 22.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!