Engagerede social- og sundhedshjælpere til ny aftengruppe Sydvest

Odense Kommune



Fra maj 2025 vil Aftengruppe Syd blive opdelt i to mindre enheder, hver med egen ledelse og et nyt moderne arbejdsrum.

I Aftengruppe Sydvest mangler vi dygtige social- og sundhedshjælpere til faste aftenvagter. Din arbejdstid vil være fra kl. 15.30 til 23.30. Du ansættes på 28 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend.

Om Aftengruppe Sydvest
Aftengruppe Sydvest kommer til at bestå af ca. 45 fagligt kompetente medarbejdere, der brænder for deres arbejde og for at gøre en forskel for borgere og pårørende.

Vi dækker den sydlige del af Odense Kommunes hjemmepleje om aftenen, og vi synes selv, at vi har byens bedste borgere. I vores arbejde møder vi mange forskellige borgere i alle aldre med forskellige diagnoser og livsomstændigheder.

Vi arbejder rehabiliterende med en systematisk og tværfaglig tilgang. Vi møder mange spændende og varierende opgaver, da vores borgere kommer fra alle forløb og derfor kan have en stor variation af behov og lidelser. Vi ved aldrig hvordan dagen har været, før vi lukker døren til den sidste borger.

Vi kører i faste ruter, hvilket giver os stabilitet i arbejdet og ro til at fokusere på vores kerneopgave.

I Ældre- og Handicapforvaltningen er rehabilitering grundlaget for samarbejdet med vores borgere. Alle borgerne tildeles et rehabiliteringforløb alt efter hvilken livssituation de befinder sig i – og som aftengruppe, kommer vi rundt til borgere fra alle vores forløb. Læs mere om vores forvaltning, de forskellige forløb og borgergrupper på Odense Kommunes hjemmeside.

Om dig
Vi har brug for dig, der:

  • har lyst til at gøre en forskel for borgere fra alle forløb
  • er fagligt dygtig
  • er nysgerrig på borgerne og dine kollegaer
  • vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • trives i en arbejdsdag med forandring og mange bolde i luften

Vi kan tilbyde

  • gode kollegaer
  • tværfaglig sparring fra social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og fysioterapeut/koordinator
  • nærværende ledelse
  • en arbejdsplads i udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Marlene Willumsen på 51 70 54 84.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig – Mange hilsner alle os fra Aftengruppe Sydvest.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
21. april 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-06-2025 eller snarest muligt

Kontaktperson i annoncen:
Marlene Willumsen

Tlf. nr. i annoncen:
51 70 54 84


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!