Pædagog søges til Børneuniverset i Centrum
Vejle Kommune
Pædagog søges til Børneuniverset i Centrum – fast stilling i børnehaven
”Teaser”-tekst
Psssst... Vil du, sammen med os, være med til at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og udvikling? Er du frisk på at lære noget nyt, og vil du lære os noget? Brænder du for at arbejde med sprog og ser det som en vigtig pædagogisk opgave? Trives du i et job med høj social kapital, humor, et godt arbejdsfællesskab og et aktivt udeliv?
Så send os din ansøgning - måske ses vi snart!
Hvem er vi?
Børneuniverset i Centrum er en institution, der dækker aldersgruppen 0-6 år. Vores børnehus er mangfoldigt, og vi ser det som en stor gave, at vi har børn og kollegaer fra mange forskellige nationaliteter.
Børneuniverset består af tre vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vores team består af 14 dygtige pædagoger, to pædagogiske assistenter (PAU) og nogle fantastiske medhjælpere.
Vi arbejder ud fra værdien ”spil hinanden gode” gennem faglig anerkendelse. Vi klæder hinanden godt på til at skabe stimulerende læringsmiljøer og understøtte børnefællesskaber gennem daglig praksis samt kurser og efteruddannelse. Vi benytter os aktivt af de uddannelsesmuligheder, som Vejle Kommune stiller til rådighed, og understøtter hinanden i vores faglige udvikling gennem daglig sparring og pædagogmøder.
I vores hverdag er relations arbejde det bærende fundament – både i forhold til børn og voksne. Vi vægter et godt arbejdsmiljø med høj social kapital, hvor trivsel for alle er i fokus, og hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af huset.
Vi tilbyder dig
- En dynamisk arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde er i højsædet
- Fokus på relations arbejde og anerkendende pædagogik
- En arbejdsplads med plads til dine holdninger og synspunkter
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog
- Brænder for at arbejde med sprog og ser det som en vigtig pædagogisk opgave
- Er engageret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
- Trives i et arbejdsfællesskab, hvor vi spiller hinanden gode
- Har lyst til at være en del af et mangfoldigt børnefællesskab
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal løn.
Ansættelsesdato: 1. juni 2025 gerne før eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter individuel aftale.
Ansøgningsfrist
22. april 2025 kl. 23:59
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder samtaler 24. april 2025 i tidsrummet 08.00 - 16.00.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
- Institutionsleder Kirsten Fastrup på e-mail: eller
telefon: 23 65 48 16
- Pædagogisk leder Henriette Enevoldsen på e-mail: eller
telefon: 51 83 83 10
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke. Vi indhenter referencer.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.