Uddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på den attraktive og selvejende institution Johannesgården | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Uddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på den attraktive og selvejende institution Johannesgården
Genopslag
På 2. sal mangler vi de sidste kollegaer til vores stabile aftenteams.
Vi har 26 lejligheder på afdelingen, hvor du skal bidrage til, at vores beboere får lov at leve det liv, de ønsker. Vi arbejder med beboeren i centrum og arbejder ud fra beboerens ressourcer.

Som aftenvagt på Johannesgården vil du arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer om at give beboerne en god og tryg aften. Du skal bruge alle dine faglige kompetencer og medvirke aktivt i udviklingen af Johannesgården pleje og omsorg og styrkelsen af sammenhæng i beboernes døgn.

Vi ønsker at arbejde med at skabe et endnu større fællesskab for beboerne gennem fællesspisninger. Du får som aftenvagt brug for dine relationelle kompetencer og pædagogiske evner for at understøtte en god aften for beboerne. Det er vores overbevisning, at hvis du og dine kollegaer lykkes med at bibringe et godt miljø, hvor beboerne føler sig imødekommet og trygge, så trives alle. Et godt arbejdsmiljø skaber høj faglighed.

Kort om dine rammer
Som social- og sundhedsassistent på Johannesgården er du sammen med afdelingslederen ansvarlig for, at vi løser de faglige opgaver. Sammen med et godt hold af gode kollegaer skal beboerne sikres en værdig omsorg og kvalificeret pleje.

Om dig
Du skal arbejde i et 5-2-rul med fast fremmøde mandag og tirsdag samt ulige weekender, eller onsdag og torsdag med lige weekender. Mødetiden vil være kl. 15-23.00 og kl. 14-22.00 på enkelte vagter.

Vi søger dig, som er en faglig reflekteret social- og sundhedsassistent og som har erfaring indenfor ældreplejen. Desuden er det vores ønsker til dig, at du

  • er fagligt kompetent og engageret med fokus på den enkelte beboers livskvalitet
  • har et godt overblik og sammen med dine øvrige kollegaer er i stand til at prioritere opgaverne
  • kan udvise rummelighed, empati og tålmodighed i din kontakt med andre mennesker
  • er let at omgås og godt kan lide den uformelle atmosfære, som vi har på Johannesgården
  • har IT-erfaring og kan finde ud af at dokumentere elektronisk (vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura)

Vi tilbyder

  • dygtige og engagerede kollegaer, hvor sammenhold og trivsel er i fokus
  • et godt arbejdsmiljø
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en spændende arbejdsplads, der har høje krav til kvaliteten

Om Johannesgården – og dig
Johannesgården er en selvejende institution under Den Danske Frimurerorden. Vi ligger i Brønshøj, plejehjemmet er renoveret og fremstår lyst og venligt med 74 moderne og fleksible lejligheder. Lejlighederne er fordelt på tre etager med store, lyse fællesarealer med altaner eller terrasser.

Med udgangspunkt i vores vision 'En værdig alderdom' arbejder vi med livskvalitet for den enkelte beboer hele døgnet. Som aftenvagt i Johannesgården vil du være med til at understøtte denne vision.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2025 eller snarest herefter.

Interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Hollerup i dagtimerne 38 77 67 21/. Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme og hilse på og få en fornemmelse af vores hus. Kig også gerne ind på vores hjemmeside.

Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Du vil til samtalen blive præsenteret for en kort case, som vi gennemgår sammen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!