Social- og Sundhedsassistent til Team Ingeborgvej
Frederikshavn kommune
Et stærkt fagligt team til opgaver omkring nogle af vores mest komplekse borgere
Er du en fagligt stærk social- og sundhedsassistent, der trives i et team med høj kompleksitet og tæt samarbejde? Vil du være en del af et fast team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre borgerne den rette pleje og støtte? Så er det måske dig, vi søger til vores team på Ingeborgvej i Hjemme- og Sygepleje Vest i Frederikshavn.
Om stillingen På Ingeborgvej bor borgere i visiterede ældreboliger, hvor pleje- og omsorgsbehovet ofte er omfattende og opgaverne komplekse. Vi arbejder ud fra faste-teams-konceptet, hvor du bliver en del af et mindre team med tæt samarbejde og koordinering. En faglig teamkoordinator samler trådene og sikrer kontinuiteten i samarbejde med de øvrige team-medlemmer.
Vi lægger stor vægt på faglighed, kvalitet og tværfagligt samarbejde, herunder et tæt partnerskab med hjemmesygeplejen for at sikre en helhedsorienteret indsats for borgerne.
Som en del af implementeringen af den nye ældrelov vil du som medarbejder også få stor indflydelse på den disponerede tid til opgaverne. Disponeringen skal afspejle opgaven og kompleksiteten hos den enkelte borger og planlægningen vil således ske med involvering af teamet.
Vi tilbyder:
- en stilling, hvor din faglighed er i fokus, og hvor du arbejder med komplekse borgerforløb.
- et stærkt team, der arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og kontinuitet i plejen.
- daglig faglig sparring og støtte fra en teamkoordinator, så vi sammen skaber de bedste løsninger.
- mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for komplekse plejeopgaver.
- en organisation, der værdsætter dine idéer og initiativer til at styrke kvaliteten i plejen.
Om dig:
- du har en stærk faglighed og brænder for at arbejde med komplekse borgerforløb.
- du trives i et team og ser værdien i et tæt samarbejde, både internt og med hjemmesygeplejen.
- du evner at navigere i en hverdag, hvor opgaverne kræver overblik, koordinering og faglige vurderinger.
- du har forståelse for at opgaverne forandrer sig og at to dage derfor ikke er ens.
- du har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med udvikling og kvalitetssikring.
Hvis du ønsker et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for borgere med komplekse behov, og hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi vil gøre opmærksom på at man kun vil modtage respons på ansøgning, hvis man opfylder kravet om en uddannelse som SSA.
Afdeling: Fr.havn Vest Hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 25 April 2025
Placering: Ingeborgvej, 1, 9900, Frederikshavn
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!