Koordinator til Aftengruppen Risingsvej

Odense Kommune



Vil du være med til at have ansvaret for at koordinere, planlægge og vurdere for Aftengruppen Risingsvej? Er du uddannet social- og sundhedsassistent og kan lide at arbejde om aftenen, så er det lige nu DIG vi søger til denne spændende stilling.

Du får her en god mulighed for at være med til at præge stillingen som koordinator / social- og sundhedsassistent ind i Aftengruppen Risingsvej.

Om os
Vi er en udekørende Aftengruppe, som er sammensat med social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi dækker, om aftenen, noget af den nordlige del at Odense Kommune i samarbejde med Aftensygeplejen.

Som koordinator møder du ind med resten af Aftengruppen Risingsvej. Her er man også i tæt dialog med dagvagterne.

Vi har en anerkendende kultur med respekt for hinandens fagligheder og høj social kapital. Alle bidrager til fællesskabet og der er stor tillid til hinanden og til ledelsen. Der er generelt gode muligheder for opkvalificering og udvikling, og der tages i videst muligt omfang højde for den enkelte medarbejders ønsker. Vi har dagligt fokus på faglig sparring med hinanden og den fælles refleksion.

Dine nye kollegaer glæder sig til at møde dig!
Vi er en gruppe med stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø og hvor man har lyst til at komme på arbejde. Der er ingen, der er for høje, for lave, for skæve eller for skøre. Vi holder af at se billeder af de nyeste medlemmer på familietræet og diskutere manden, konen og børnenes særheder. Der er en stor intern loyalitet, så enten har ingen travlt ellers har alle travlt. Vi vil gerne føles som et stort fælles VI.

Om stillingen
Det bliver dit ansvar at tage alle de telefonopkald/nødkald, der kommer til Aftengruppen Risingsvej. Her skal du foretage en faglig vurdering af opkaldet og handle herpå og evt. sende opkaldet videre til en kollega, som kører ude.

Du skal også være indstillet på, at ville hjælpe ”i marken” og dermed køre ude som social- og sundhedsassistent når behovet er der. Derudover er du med til generelt at give råd og vejledning til dine kollegaer i forhold til forskellige faglige spørgsmål og problematikker.

Nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Faglig vurdering af opgaver og opkald til Aftengruppen Risingsvej
  • Fælles sparring med den anden koordinator
  • Fælles sparring med koordinatorerne i Aftensygeplejen og daggrupperne
  • Ajourføring og opdatering af borgers journaler i Nexus
  • Uddelegeringer
  • Overblik og planlægning af ruter/kørelister
  • Faglig sparring med kollegaer og ledelse
  • Implementeringsguide i Nexus

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne med nogle års erfaring
  • Du har en grundighed og systematik i løsningen af opgaverne
  • Du er imødekommende og relations skabende
  • Du går gerne forrest og tager ansvar
  • Du er kreativ og opsøgende i opgaveløsningen
  • Du kan bevare roen og overblikket i en hverdag med forskelligartede opgaver
  • Du har flair for IT, kendskab til Nexus er en fordel, men ikke et krav
  • Du er selvledende, engageret, ansvarlig og initiativrig
  • Du har gode kommunikative evner og besidder et stort overblik

Vi tilbyder
Som vores nye kollega får du:

  • Et godt arbejdsfællesskab
  • God kollegagaranti
  • Synlig sygeplejefaglig ledelse bestående af en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads i fortsat udvikling
  • God og grundig introduktion til stillingen, samt oplæring i Nexus

Derudover har vi i Aftengruppen Risingsvej generelt et stort fokus på faglighed og tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag. Vi sætter en ære i at levere den bedste indsats til vores forskellige borgergrupper, hvor nøgleord som værdighed, respekt og kontinuitet er centrale.

Vi forsøger alle at være nærværende og lyttende. Ledelsen har stor tillid til personalegruppen og står til rådighed når der er behov for hjælp eller faglig sparring. Vi forsøger at sætte handling bar vores ord, så vores personalegruppe føler sig både set, hørt og inddraget. Derudover sætter vi stor pris på faglig stolthed, engagement og ansvarlighed, og at du arbejder med værdighed og respekt som en selvfølge i dit daglige arbejde.

Hvis dette lyder noget for dig, så vil vi glæde os til at tage imod din ansøgning. Der er også mulighed for at komme på besøg til en kop kaffe, men det skal være efter aftale med ledelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 29,75 time ugentlig og tiltrædelse er 1. juni 2025, før eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte rehabiliteringsleder Rikke Ejlskov Hjeresen på 20 55 03 63, eller assisterende rehabiliteringsleder Marianne Marnow Ragus på 20 37 42 62, .

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 23. april 2025. Samtaler afholdes i uge 18.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
23. april 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-06-2025 eller hurtigst muligt

Kontaktperson i annoncen:
Rikke Ejlskov Hjeresen

Tlf. nr. i annoncen:
20 55 03 63

Kontaktperson i annoncen:
Marianne Marnow Ragus

Tlf. nr. i annoncen:
20 37 42 62


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!