Pædagogiske medarbejder
Forenede Care
Haslevhus Krisecenter, Haslevhus Kvindekrisecenter
Ansøgningsfrist 16. maj 2025
Haslevhus kvindekrisecenter søger en pædagogiske medarbejder M/K, 32t. pr. uge. Stillingen ønskes besat pr. 01-07-2025
Krisecenteret drives efter SEL §109 og har plads til 12 kvinder. Kvinderne har alle været udsat for vold af en eller flere af deres nære relationer og har en psykiatrisk diagnose og/eller et aktivt forbrug af rusmidler.
På Haslevhus har beboerne mulighed for at søge sikkerhed og beskyttelse på lige fod med øvrige kvinder i Danmark i et sikkert, rummeligt og anerkendende miljø hvor indsatsen er funderet i et tværprofessionelt samarbejde imellem den pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige profession.
Vi arbejder med stærke kvinder, der har formået at leve i og overleve vold i deres nære relationer. Det er vores opgave at agere respektfuldt, vejledende og stille vores faglige viden til rådighed med udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle ønsker.
Vi arbejder med "vilde problematikker" og er meget opmærksomme på at det kræver alternative, fleksible og individuelle løsninger.
Om stillingen som pædagogisk medarbejder:
Som pædagogisk medarbejder er du fortrinsvis på arbejde om aftenen og i weekender/helligdage. Du indgår sammen med en anden pædagogisk medarbejder og en kontaktperson i teamarbejde omkring 3-4 kvinder ad gangen. Derudover er det din opgave at være i huset, holde rammen for kvindernes ophold, bistå med akutte og ad hoc-opgaver samt holde sikkerheden og trivslen for de kvinder som er indlogeret.
Om dig:
- Du er uddannet pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller lign.
- Du har stærke relationskompetencer.
- Du har erfaring med at arbejde på døgninstitution eller i psykiatrien og ser fordele ved at have færre men længere arbejdsdage.
- Du kan indgå naturligt i beboernes bo miljø og ser en styrke i både at indgå i hverdagslivet og byde ind i den voldsfaglige og socialfaglige indsats.
- Du har kørekort til alm. bil.
- Det er en fordel hvis du har en narrativ efteruddannelse samt kendskab til/erfaring med metoden Response Based Practice.
- Det er en stor fordel hvis du har kendskab til rusmiddelbehandling.
Din kommende arbejdsplads:
Haslevhus er beliggende i naturskønne omgivelser ca. 3 km fra Haslev Station hvor der er tog og busdrift til både Køge, Næstved, Ringsted og København hver halve time. Vi bor tæt på skoven og med udsigt over marker i et landsted med masser af sjæl og charme.
Forenede Care er en 100% danskejet familie virksomhed, som bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde.
Forenede koncernen har siden opstarten i 1959 udviklet sig til en af Nordens førende service- & omsorgskoncernen der stadig er familieejet.
Forenede Care er en del af Forenede A/S med ca. 13.000 medarbejdere. Til trods for at Forenede Care er en del af en stor koncern med mange medarbejdere er familiefølelsen forsat meget mærkbar.
Når du arbejder hos os, vil du opdage, at vi har et stærkt sammenhold og et særligt drive. Vi er løsningsorienterede, og vi giver hinanden plads til at afprøve nye idéer. Det gør vi uden at gå på kompromis med omsorgen, trivslen, fagligheden og kvaliteten.
Vi sætter en stor ære i at udfordre og udvikle os selv og vores branche.
Ansøgningsfrist og samtaler
Da vi ønsker at besætte stillingerne snarest muligt, afholdes der løbende samtaler og stillingerne vil derfor også besættes, så snart de rette kandidater findes.
Sørg for at det et tydeligt angivet i din ansøgning hvilken stilling du søger.
Ansøgningsfristen er d. 16/05-2025
Kontakt oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Christina Holst Larsen på eller på telefon 2229 5086
Organisation
Forenede Care Krisecentre ApS er en del af koncernen Forenede Care.
Du kan læse mere om os på https://www.forenede-care.dk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Forenede Care
Forenede Care er en 100% danskejet familievirksomhed, der bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde. Vi er en del af Forenede koncernen.