Social- og sundhedsassistenter til Møllehuset | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Social- og sundhedsassistenter til Møllehuset
Drømmer du om at arbejde et sted med overskud, faglighed og velvilje?
Hvor du får tid og mulighed for at udvikle dig og blive skarpere i dit fag?

Så er Møllehuset måske lige det rette sted for dig! Møllehuset søger uddannede social- og sundhedsassistenter i dagvagt– bliv en del af et stærkt team, der træner til topform!

Vi står i en unik situation – vi er midt i et brandsikringsprojekt og har derfor lukket for nye beboere frem til starten af 2026. Det betyder, at vi har en helt særlig mulighed for at samle et stærkt team, fordybe os i vores faglighed og træne vores kompetencer, så vi står knivskarpt til at tage imod nye beboere, når dørene åbnes igen.

Hvad betyder det for dig?
Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi har tid og ressourcer til at udvikle os sammen. Vi ønsker at samle de helt rette kollegaer allerede nu, så vi i fællesskab kan styrke vores faglige fundament og sikre, at vi er 100 % klar, når Møllehuset åbner for nye beboere i 2026.

Hvem er du?
Vi søger flere uddannede social- og sundhedsassistenter, der

  • brænder for faglig udvikling og ønsker at være en del af et ambitiøst team
  • tør skille sig ud og tage ansvar for at sikre høj kvalitet i plejen
  • har lyst til at træne, øve sig og finpudse kompetencer i et stærkt fællesskab
  • kan se værdien i at forberede sig grundigt, så vi sammen kan byde nye beboere velkommen med den bedste pleje

Hvem er dine kommende kollegaer?
Du bliver en del af et engageret og velfungerende team, hvor vi vægter struktur, samarbejde og arbejdsglæde højt. Vi arbejder organiseret for at sikre en klar fordeling af opgaver, så vi kan yde den bedste indsats for både borgere og pårørende. Hos os finder du kollegaer, der støtter hinanden, deler viden og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Vi tror på, at en velorganiseret arbejdsdag giver mere overskud og højere kvalitet i opgaveløsningen – og ikke mindst en bedre trivsel for alle.

Hvad får du hos os?

  • en unik mulighed for at træne og udvikle dig i dit fag
  • grundig oplæring og mulighed for at finpudse dine kompetencer
  • tid og overskud til at fordybe dig i husets værdier, rutiner og beboere
  • en fast plads i et stærkt, engageret team, der gør hinanden bedre

Hvem er vi?
Møllehuset er et kommunalt plejehjem i De Gamles By, hvor vi værner om høj faglighed, godt samarbejde og livskvalitet for vores beboere. Vores hus har fire etager med hver 20 boliger – lige nu er vi færre beboere grundet brandsikringsprojektet, hvilket giver os ekstra tid til at styrke vores fælles faglighed og arbejdsmetoder. Vi har allerede god trivsel, lavt fravær og stærke faglige systemer – og med din hjælp vil vi stå endnu stærkere i 2026.

Er du klar til at tage del i denne særlige mulighed?
Så tøv ikke! Bliv en del af et hus i bevægelse, hvor vi træner og udvikler os sammen.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du starter efter aftale.

Har du spørgsmål?
Kontakt eller send SMS til afdelingsleder Hellen Habte på 24 45 45 35 eller Magnus Nørby på 29 39 96 15.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Møllehuset.

Søg via linket senest onsdag den 30. april 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!