Ølstykke Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælper til dagvagt
Egedal Kommune
Vi søger primært en dagvagt, men der vil også være mulighed for aftenvagter hvis dette ønskes.
Så er du en dygtig social- og sundhedshjælper med borgeren i fokus? Så er det lige dig vi mangler!
Om os
I det faste tværfaglige team i Ølstykke arbejder hjælpere, assistenter og sygeplejersker tæt sammen, for at vi kan give borgeren den helt rette støtte og pleje. Medarbejdere fra både sygepleje og hjemmepleje møder ind på et fælles arbejdssted og refererer til samme ledelse.
Dit kommende arbejdsfællesskab vil også inkludere rehabiliteringskonsulent og sygeplejefaglig koordinator, samt et tæt samarbejde med visitationen. Der vil ligeledes være tæt samarbejde med øvrige ressourcepersoner i organisationen på tværs.
I vores gruppe arbejder vi i Cura med ugepakker og arbejder tæt sammen med visitationen. Vi har vores egne disponenter, som sørger for at planerne er godt skruet sammen.
Ud over vores tætte samarbejde og sparring i hjemme- og sygeplejen, hvor vi dagligt afholder triagering, ugentlige borgermøder og tværfaglige borgerkonferencer, fungerer vi også som engageret uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende.
Som medarbejder hos os vil du:
- Være en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor din sundhedsfaglige ekspertise værdsættes og anerkendes.
- Arbejde selvstændigt og som en del af et støttende og inkluderende team, der prioriterer trivsel, samarbejde og humor i hverdagen.
- Have mulighed for faglig udvikling i din karriere gennem kurser og intern undervisning.
- Få attraktive personalegoder/rabataftaler og mulighed for anvendelse af Den Fleksible Arbejdsplads, hvor du bl.a. har stor indflydelse på egen vagtplan.
- Have mulighed for at præge udviklingen og den nye organisering i Ølstykke hjemme- og sygepleje.
- Få en engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel.
Kvalifikationer:
For at blive en del af vores team skal du have:
- Uddannelse som social- og sundhedshjælper
- Evne til at trives i et miljø med tværfagligt samarbejde og stor selvstændighed
- Høj grad af social kapital og faglig refleksion
- Stærke kommunikationsevner og empati for borgeren som er vores fokus
- En positiv indstilling og engagement i at levere enestående pleje
Arbejdsmiljø:
Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af en uformel atmosfære og en positiv arbejdskultur, hvor samarbejde og gensidig sparring er fundamentale elementer i det daglige arbejde. Vi vægter social kapital og faglig refleksion højt. I gruppen værdsætter vi et godt grin, og det gode arbejdsmiljø er noget, som vi skaber sammen, og som vi sammen tager ansvar for.
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt - men vi hører gerne om dine ønsker. Stillingen er med weekendvagt hver 2. eller 3. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte leder Trine Hoelgaard på telefon 3036 8378 eller leder Carina Forsberg-Madsen på telefon 2164 2894.Vi har meget mere godt at fortælle, så send en kort ansøgning og vi aftaler tidspunkt for en snak. Ansøgningsfristen er den 13. april 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Ølstykkegruppen
Ansøgningsfrist: 13 April 2025
Placering: Tofteparken, 15, 3650, Ølstykke
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.