Botilbuddet Solgaven i Farum søger nattevagt

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde på botilbud for ældre mennesker med synshandicap, så søger Solgaven en kollega i nattevagten.
Solgaven er et § 108 tilbud til ældre blinde og svagsynede. Vi har 56 boliger, som alle er med egen terrasse og adgang til stort grønt stiområde. Stien rundt om Solgaven er specielt indrettet, så det er nemt for blinde og svagsynede at færdes. Se mere på vores hjemmeside: www.solgavenfarum.dk

Flere af vores beboere har udover deres nedsatte syn, mange af de samme geriatriske udfordringer man ser hos den ældre del af befolkningen. Her er der god mulighed for tværfagligt at støtte op om vores beboere og de behov der opstår, da vi er mange faggrupper under samme tag.

Vi er specialuddannede til at støtte og vejlede vores blinde og svagsynede beboere med baggrund i den enkeltes behov ud fra en rehabiliterende og personcentreret tilgang. Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv, hvor fokus er på beboernes trivsel, ressourcer og udfordringer.

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer
  • Gode muligheder for at præge arbejdsopgaverne
  • Samarbejde og udvikling på tværs af organisationen
  • Samarbejde med beboere, som har stor lyst til at have en høj grad af medindflydelse på hverdagen
  • Gode muligheder for faglig udvikling.

Stillingen er perfekt for dig, hvis du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent, pædagog eller social- og sundhedshjælper
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig har blik for værdien af at indgå i en tværfaglig sammenhæng. Du er en del af plejen som ydes til Solgavens beboere om natten
  • Har beboeren i centrum og anser dokumentation som en vigtig del af hverdagen
  • Tager ansvar og bidrager til fortsat udvikling af det gode samarbejde med beboere og pårørende
  • Har en positiv og anerkendende indstilling og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er bevidst om og kan agere indenfor eget kompetenceområde
  • Forstår og taler tydeligt dansk. Mange af vores beboere har dobbelt funktionstab på syn og hørelse, hvorfor forståelse og tydelig tale af dansk er nødvendigt for at kunne kommunikere med vores beboere.

Dine løn og ansættelsesforhold er:

  • Stillingen er på 30 timer ugentlig med 7 vagter på 2 uger, arbejdstiden ligger i lige uger.
  • Løn fastsættes efter gældende overenskomst.
  • Ansættelsesstart gerne 1. juni eller efter aftale.
  • Ansøgningsfristen er den 28. april 2025, vi afholder samtaler løbende.
  • Der indhentes straffeattest og reference.

Yderligere oplysninger:
Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Illum Overgaard på telefon 29 31 69 83

Afdeling:

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Ansøgningsfrist: 28 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!