Social- og sundhedsassistent til Ældrecentret Gildhøjhjemmet afd. C
Brøndby Kommune
Vær en del af et fagligt team med mulighed for indflydelse og med vægt på de menneskelige værdier i hverdagen.
Velkommen på Gildhøjhjemmet, afdeling C. Vi ønsker os en ny kollega i form af en Social- og sundhedsassistent i dagvagt op til 37 timer om ugen, og med weekendvagt hver tredje weekend.
Her har vi fokus på faglighed, det positive arbejdsmiljø og menneskelige værdier. Vi søger derfor en ny kollega, som vil være med på vores rejse og understøtte den faglige udvikling vi står overfor med kindness som vores pejlemærke. Vi er ansat til to ting – faglighed og samarbejde, hvilket betyder, at professionalismen for alvor spiller, og skaber glæde og værdi for vores skønne ældre mennesker, og gavner dig og dine kollegaers trivsel.
Afdeling C har plads til 27 beboere fordelt på to etager. Personalegruppen inkluderer alle sundhedsfaglige faggrupper, en del elever og studerende, afløsere, en vagtplanlægger og en afdelingsleder. Vi har derudover 4 centersygeplejersker tilknyttet i alle hverdage mellem kl. 7.30-15.30, som kommer på skift i afdelingen, og som står til rådighed med sparring og vejledning.
Vi har brug for dig, som:
- Har lyst til at arbejde på et ældrecenter, hvor vi arbejder med at skabe rammerne for det gode liv for beboerne
- Bidrager til et godt samarbejde på tværs af faggrupper
- Har gode pædagogiske evner og fungerer godt i rollen som omsorgsgiver
Du er nysgerrig og har godt humør. Vi vægter dine menneskelige værdier højt, men det er en absolut fordel, at du har erfaring fra plejesektoren, da du som Social- og sundhedsassistent har et stort fagligt ansvar, og skal kunne træde ind i den kliniske beslutningstagen og være en rollemodel. Du skal have værdigheden og respekten for det ældre menneske med på arbejde hver dag, og være med på at arbejde ud fra devisen ”længst muligt i eget ønsket liv.” Vi arbejder aktivt med værdien kindness og med feedbackkultur mellem kollager og mellem kollega og leder. Det betyder bl.a., at man skal være villig til at se sig selv i spejlet, og aktivt arbejde med sin egen udvikling.
Vi kan tilbyde dig:
- God introduktion med buddy-funktion, dvs. samme kollega som hjælper dig igennem din intro
- Onboardingsamtaler med nærmeste leder, hvor dine udviklingsmuligheder klarlægges
- Tilbud om relevante kurser og undervisning
- Gode kollegaer, der vil de ældre mennesker og hinanden
Her er det dejligt at gå på arbejde hver dag, og vi gør os umage for, at vores ældre mennesker trives og har det godt.
Kan du se dig selv i dette, opfordrer vi dig til at sende en ansøgning via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Colding Holmsgaard på mail eller ringe på 2925 4907.
Du kan læse mere om os på gildhoj.brondby.dk
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Samtaler bliver afholdt løbende. Du indkaldes via mail.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Afdeling: Gildhøjhjemmet Afdeling C
Ansøgningsfrist: 21 April 2025
Placering: Brøndby Møllevej 25, 2605, Brøndby
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!