BOSTED I SKØDSTRUP SØGER SOSU-ASSISTENT TIL BLANDEDE VAGTER

Aarhus Kommune



VI STYRKER DEN FAGLIGE INDSATS MED EN SOSU-ASSISTENT
ER DU NYSGERRIG OG KLAR TIL ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE?
Om Jobbet:
I Skødstrup hus 1 søger vi en SOSU-assistent, der kan bidrage til at skabe et højt fagligt niveau i arbejdet med kerneopgaven.

Vores indsats har fokus på at styrke læring og livsmestring for den enkelte borger og derigennem få styrket muligheden for at mestre eget liv. Vi arbejder med udgangspunkt i §141 handleplaner og sætter mål sammen med borgerne ud fra deres ønsker og drømme. Vi er lige nu særligt optaget af dilemmaet; hvordan sikrer vi borgernes selv- og medbestemmelse og samtidig viser omhu for det sårbare liv. Vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse og betragter et handicap som en dynamisk størrelse, der er udtryk for et misforhold mellem den enkeltes forudsætninger og indretning af omgivelserne. At menneskelig udvikling ses i et samspil med omgivelserne.

Kan du stå inde for ovenstående? Så har vi måske en plads til dig i en dygtig personalegruppe, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde vægtes højt.

Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er et bosted for borgere over 18 år med udviklingshæmning/varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 3 huse med i alt 25 borgere og man vil som udgangspunkt være tilknyttet et specifikt hus, men vi hjælper gerne hinanden.

Vi søger en medarbejder, der vil være en del af en hverdag, hvor vi har fokus på, at borgerne udvikler og vedligeholder deres potentialer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov for hjælp og støtte og vi har et øget fokus på kommunikation

Den ledige stilling er i Hus 1.

I huset bor 9 skønne mennesker, der elsker musik, festivaler, en god film, hygge i sofaen, en god frokost, ture ud af huset og et godt grin. Huset har 9 selvstændige lejligheder, et fælles køkken og stue. De fleste har kendt hinanden i mange år, har et nært venskab og mange fælles oplevelser i gruppen.

Beboere i hus 1 er i alderen 21 til 76 år med en overvægt af borger over 50 med begyndende nye støttebehov.

Beboerne er alle fysisk mobile.

Beboerne lægger vægt på et selvstændigt liv, og får hjælp til det gennem støtte og guidning. Traditioner vægtes højt og fejres i hus 1.

Alle borgere, på nær én, har forskellige dagtilbud og er ude af huset alle hverdage.

Du skal forvente, at arbejdet omfatter støtte til personlig pleje i forskelligt omfang, ligesom øvrige sundhedsfaglige opgaver er en del af hverdagen i Skødstrup.

Alle borgere har behov for støtte til at strukturere hverdagen og de guides på forskellig vis mod størst mulig selvbestemmelse, trivsel og så høj livskvalitet som muligt.

Din profil:
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag sammen med vores beboere. Du skal synes, at vores speciale udviklingshæmning er spændende og have lyst til at lære mere om det.

  • Du er uddannet SOSU-assistent.
  • Har lyst til at arbejde med både pædagogiske dilemmaer og sundhedsfaglige indsatser.
  • Kan indgå i et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde og har fokus på vigtigheden af dette.
  • Har et godt overblik og kan arbejde fleksibelt og selvstændigt med opgaverne, også når det går stærkt.
  • Du har en positiv tilgang til opgaverne og er anerkendende i din kommunikation.
  • Du har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere hændelser i et pædagogisk fagligt perspektiv og reflektere over egen praksis og indsats.
  • Har fokus på kvalitet og faglighed i opgaveløsningen samt forståelse for de forskellige faglige perspektiver.
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt.
  • Tager ansvar for det gode arbejdsmiljø, dialog og samarbejde.

Derfor skal du vælge os.
I Bofællesskabet Skødstrup kan vi tilbyde:

  • Vi har et grundigt introforløb klar til dig, hvor du introduceres til arbejdet med alt, hvad det indebærer.
  • En levende og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på både læring og trivsel.
  • Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter arbejdsfællesskabet højt.
  • Vi har en glad og åben kultur, hvor vi ser en styrke i at samarbejde. Sammen er vi stærkere!
  • En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven. Ud over SOSU-assistenter er der også pædagoger, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut og en sygeplejerske ansat i botilbuddet.
  • En arbejdsplads med et Fælles fagligt fundament for Voksne, Job og Handicap. Vores primære pædagogiske metode er KRAP.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 06.45-22.00 med skiftende vagter. Du skal forvente weekendarbejde hver anden weekend. Der er ansat fast nattevagt. Letbanen holder 300 m fra os.

Ugentligt timetal: 37.

Tiltrædelse: 01.05.2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingen på 87133730, tryk 1, og afdelingsleder Linda Ibsen, tlf. 41858367 eller mail .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 28.04.2025 kl. 12.00.

Om os
Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er en selvstændig afdeling, organiseret i Center for Bosteder til Voksne, Voksne, Job og Handicap, i Magistraten for Sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi arbejder tæt sammen med Bofællesskabet Skødstrup Hus 4 og AC.

I Bofællesskabet Skødstrup arbejder vi ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.

Vi arbejder efter Lov om Social Service, og vores pædagogiske fundament er Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). I Center for Bosteder til Voksne er vores overordnede vision Den aktive borger og Livsmestring. Vi tilstræber at skabe en tryg hverdagsramme præget af forudsigelighed og genkendelighed for beboerne.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

28-04-2025 12:00

Afdeling: CBV Skødstrup tilbud

Ansøgningsfrist: 28 April 2025

Placering: Tronkærgårdsvej 102, 8541, Skødstrup, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!