Er du vores nye vagtplanlægger hos Centerboligerne på Lerbæk Torv i Køge?

Køge Kommune



Er du kontoruddannet og god til at prioritere og håndtere flere opgaver ad gangen? Og syntes du, at det er spændende at få personaleressourcerne planlagt bedst muligt?
Så har vi den helt rette stilling til dig som vagtplanlægger hos vores centerboliger på Lerbæk Torv.

Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder en attraktiv planlæggerstilling, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med teamlederen – og tilsammen udgør I det administrative team på Centerboligerne Lerbæk Torv. Mødetiden er placeret på hverdage i tidsrummet 7.30 - 15.00, men du vil også have en ugentlig kort dag.

Hos os får du ansvar for at:

  • Planlægge og koordinere tjenestetidsplaner, planlægning af kurser samt anden mødeaktivitet i samarbejde med teamleder.
  • I samarbejde med den enkelte medarbejder få planlagt afvikling af overenskomstmæssig frihed.
  • Lave rulleplaner for nyansatte, arbejde i KMD Opus vagtplan samt indberette afvigelser i KMD Opus vagtplan.
  • Håndtere diverse indkøb.

Hvem er vi
Centerboligerne på Lerbæk Torv består af 67 handicapvenlige boliger.

Vi er 36 medarbejdere, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Derudover har vi vores fast tilknyttede timeafløsere.

Vi bor centralt placeret i Køge og der er gode forbindelser med offentlig transport.

Hvem er du
Vores nye vagtplanlægger skal have et stort overblik og trives med at håndtere flere opgaver ad gangen. Du skal også kunne trives i, at skifte hurtigt mellem opgaverne og prioritere, hvad der er vigtigt når ændringerne opstår - også de akutte.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og er positiv og imødekommende i din fremtoning, men samtidig også tydelig og anerkendende i din kommunikation.

Derudover har vores rette kandidat:

  • Du har kendskab til de forskellige faggruppers overenskomster.
  • Du er loyal overfor de beslutninger, der tages af eller i samarbejde med teamlederen.
  • Du evner at sikre optimal udnyttelse af de givne ressourcer med både kompetencer og økonomi for øje.

Ansøgning og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er dog åbne for eventuelle ønsker om færre timer ugentlig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Du vil få tjenestested på Centerboligerne Lerbæk Torv, Lerbæk Torv 42, 4600 Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ghita Galle på mail eller tlf. 21 30 93 14.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Har du lyst til at søge stillingen, så send os din motiverede ansøgning, hvori du beskriver dine kompetencer og motivation for at arbejde i stillingen som vagtplanlægger. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din motiverede ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Ghita Galle
Teamleder

56676553
+45 56 67 65 53

Ansøgningsfrist:
21. april 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. juni 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!