Hjemme- og sygeplejen Strøby søger SSA til aftenvagt

Stevns Kommune



Da vores dygtige SSA-kollega har søgt nye udfordring i forbindelse med at hun flytter, søger vi en engageret og fagligt dygtig SSA til aftenvagt. Stillingen er som udgangspunkt på 28,5 timer i et 5-2 rul, onsdage og torsdage og i ulige weekender. Der er mulighed for at arbejde op til 37 timer om ugen.

I Stevns Kommune arbejder vi med visionen ”Styrke til dit liv”. I praksis betyder det, at vi arbejder rehabiliterende i alt, hvad vi foretager os, hvilket er fint i tråd med den nye ældrelov. Vi tager afsæt i, hvad der får den enkelte borger til at ”blomstre”, så glæden og styrken i borgerens liv kan komme frem.

I Hjemme- og sygeplejen i Stevns Kommune sætter vi standarden højt og vægter faglighed højt.
Målgruppen er alle slags borgere fra unge til ældre, med akutte, kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. Det stiller krav til dig om at have gode kommunikative evner samt at evne at formå, at yde nærværende støtte.

Du bliver en del af et team bestående af 2 SSA’ er og 5-6 SSH’ er, som varetager servicelovsydelser og sundhedslovsydelser i borgerens eget hjem med udgangspunkt i en koordineret tværfaglig indsats.

Vi tilbyder:
En afvekslende hverdag med mange spændende opgaver og godt kollegialt fællesskab. Med andre ord, så kan vi med sikkerhed garantere, at to arbejdsdage ikke ligner hinanden. En organisation i udvikling, hvor du har mulighed for at deltage og sætte dit præg på udviklingen.

Vi har et rigtig godt Onboarding forløb som du tilmeldes og den øvrige introduktion tilpasses dig – vi mener at en god introduktion øger arbejdsglæden hos alle i teamet.

Vi er i proces omkring implementering af Faste Tværfaglige Teams - noget vi har arbejdet på gennem noget tid og som vi ser rigtig mange muligheder i.

Opgaver planlægges ud fra de faglige kompetencer og der planlægges oplæring med udgangspunkt i disse. Vi anvender kompetenceskemaer, som du vil blive introduceret til, så du hele tiden har bevis for, hvad du har tillært dig af ekstra kompetencer hos os. Som et nyt tiltag møder holdet hver 2. uge (torsdage i lige uger) fra kl. 14-15 hvor vi afvikler møder, underviser - med og uden eksterne aktører - kompetence afklaring, afvikler borgerkonferencer og arbejder med borger cases, gennemgår procedurer og hvad der ellers måtte være relevant. Alt det, der er svært at nå i hverdagen når man arbejder om aftenen.

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet SSA
  • Omstillingsparat, da dagene aldrig er ens
  • Tænker rehabilitering ind i alle gøremål og godt kan lide det tværfaglige samarbejde, da vi har et tæt samarbejde med bl.a. aftensygeplejerskerne der er tilknyttet området
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet samt tænke i helheder
  • Er faglig stærk, da kompleksiteten i opgaverne omkring vores borgere bliver større og større og derved stiller store krav til medarbejderne
  • Er ansvarsbevidst
  • Har en anerkendende og positiv tilgang
  • Har gode kommunikationsevner
  • Du har kendskab til faglig dokumentation, samt kommunikation via IT. Vores omsorgssystem er Columna Cura
  • Gerne kendskab til FIII, hvor der arbejdes med indsatser, handleplaner, observationer og besøgsplan
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har humor
  • Vi stiller bil til rådighed i aftenvagten, så du skal kunne fremvise kørekort til kategori B

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en stærk, velfungerende og faglig kompetent kollegagruppe, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og en god trivsel. Der er høj grad af sammenhold i gruppen. Alle går gerne den ekstra mil der skal til for at skabe et borgerforløb af høj kvalitet og et borgerforløb, der er målrettet den enkelte.

Yderligere information:
Lyder alt dette som lige noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig. Vil du vide mere om stillingen er du også velkommen til at kontakte Leder af Hjemme- og Sygeplejen Strøby Helle Buck Nielsen på tlf.: 51 16 18 30.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 22. april 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Der afholdes løbende samtaler.

Afdeling: Hjemmeplejen Strøby-Vallø

Ansøgningsfrist: 22 April 2025

Placering: Hårlev Hovedgaden 46


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!