Bager søges til Plejecenter Rosengården - fri hver weekend
Vejle Kommune
Værdig ældrepleje med høj kvalitet og livskvalitet fra øverste hylde er vores mål - hvorfor vi forventer du har høje faglige ambitioner og vil være med til at gøre forskellen for beboerne i deres hjem på Rosengården. Vil du være med til at skabe hjemlig hygge og øget livskvalitet for vores beboere gennem duften og smagen af friskbagt brød?
For vores beboere er friskbagt brød mere end bare mad – det er tryghed, minder og glæde, der skaber en dejlig start på dagen. Og intet kan måle sig med den hjemmebagte kvalitet fyldt med smag og kærlighed.
Om jobbet
- Du bager frisk brød tidligt om morgenen, så vores beboere vågner til duften af nybagt brød
- Dit håndværk sikrer, at vores beboere får ægte, næringsrigt og smagfuldt brød – langt bedre end det købte
- Arbejdet foregår i vores store produktionskøkken – inden vores ernæringsassistenter går i gang med kødgryderne
Vi søger dig, der:
- Er uddannet bager eller har erfaring med bagning og er morgenmenneske
- Brænder for at skabe smagsoplevelser, der spreder glæde
- Arbejder selvstændigt og sætter en ære i godt håndværk
- Kan være med til at forme andet end dejen til dine brød, men også stillingen som bager, idet den er helt ny for os
Vi tilbyder dig:
- gode kolleger som alle vil vores beboere det bedste
- et stort hus med mange kompetencer samlet under et tag der spænder bredt fra fysioterapeut, ergoterapeut, SSH, SSA, SPL og farmakonom- til pedel, eget vaskeri og produktionskøkken. Derudover har vi et åbent aktivitetshus, der hver dag byder både beboere og borgere fra de omkringliggende ældreboliger ind til aktivitet, hygge og samvær. Tjek os ud på Instragram eller Facebook - her lever vi livet med beboerne
- en arbejdsplads med plads til humor og personlighed og et sted, hvor vi hjælper hinanden
- en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt i fællesskabet – og et sted hvor alle har ansvar for det gode arbejdsmiljø
Om os
Vores plejecenter ligger i de skønneste omgivelser i Vinding, tæt på skoven. Vi har 72 store rummelige lejligheder og har derfor mange ægtepar boende. Boligerne er fordelt på tre afsnit Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner. Rosengården ligger ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra.
Vi vil ikke stå stille, men være i bevægelse og sikre udvikling. Det betyder også der kan være fart på og plads til at tænke anderledes. Et sted hvor gode ideer og medansvar tages alvorligt.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og du vil være et skridt nærmere din nye arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Anja Hansen på
Du skal forvente, der deltager en beboer til dele af ansættelsessamtalen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest den 21. april 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest den 24. april 2025
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.