Social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på plejecenter Absalonhus på Vesterbro | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på plejecenter Absalonhus på Vesterbro
Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre?
Er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling?
Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.
Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 48 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter. Vores naboer er en børnehave, som vi har meget glæde af. Vi er et engageret og tværfagligt personale, der primært består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt terapeuter og sygeplejerske. Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger og deler viden og kompetencer. Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for beboerne og deres pårørende med fokus på fællesskab, personcentret omsorg og en rehabiliterende tilgang i hele sygdomsforløbet.
Vi ønsker kolleger, der
- vil være med til at gøre en forskel, og som skaber mulighed for en tryg og aktiv
- kan bidrage til at vores ældre beboere, føler sig set, hørt og forstået
- er fagligt engagerede, har overblik og lyst til at være en del af et team, der arbejder tværfagligt med patientsikkerhed i fokus
- forstår vigtigheden af god kommunikation og relationsdannelse
- har lyst til at arbejde professionelt med sundhedsfaglige opgaver og dokumentation og har kendskab til dokumentationssystemet Cura
- er fortrolig med retningslinjer vedr. sikker medicin-håndtering
- har lyst til at bidrage med nye input
Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af afdelingerne og forventer derfor stor fleksibilitet fra alle i hverdagen.
Vi ville være særligt glade for, hvis du har særlige kompetencer indenfor et eller flere af følgende områder
- forflytningsvejleder
- ernæring og rammer omkring måltider
- demens, og er du uddannet demensvejleder
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i udvikling
- intern undervisning om fagligt relevante
- deltagelse i projekter
- dygtige og engagerede kollegaer
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og efter gældende overenskomst.
Mere information
Hvis du vil vide mere, så sidder afdelingsleder Emile Damø (23 43 14 87) eller afdelingsleder Allan jensen (23 65 60 27) klar ved telefonen. Begge kan fortælle meget mere om livet og arbejdet på Absalonhus samt forventninger til dig, der skal være vores nye kollega. Du er også meget velkommen til at komme forbi og hilse på.
I din ansøgning/CV beder vi dig skrive lidt om din motivation for at søge og om dine personlige og faglige erfaringer.
Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.