Uddannet Social- og sundhedshjælper til Sejs plejecenter

Silkeborg Kommune



På Sejs plejecenter interesserer vi os for hinandens fritids- og privatliv. Vi har en kollegial kultur hvor vi har lyst til at lære hinanden at kende som mennesker, og hvor det er naturligt at drage omsorg for hinanden.
Vi søger en uddannet Social- og Sundhedshjælper som gennem sin faglighed og personlige kompetencer er med til at gøre en forskel, når vi sammen skaber rammerne for et godt og trygt hverdagsliv, med borgerne i centrum.

Stillingen er på fuld tid, eller timetal efter aftale. Vagtplanen ligges så dine ønsker tilgodeses i muligt omfang, så arbejde og privatliv kan hænge sammen på en god måde. Vagterne er fordelt på 2 vagttyper med primær forekomst af en vagttype.
Der er 31 plejeboliger, fordelt på to teams. Du vil primært være tilknyttet det ene team. Vi arbejder på tværs i huset, når der er behov for det. På den måde anvender vi de rette kompetencer, hos den rette borger. Vi tilgodeser den enkelte medarbejders styrker og ønsker, ind i plejeopgaverne.
Sejs plejecenter er et åbent hus, hvor vi gør meget ud af de gode relationer, og det er rart at komme i huset privat som fagligt.

Sejs Plejecenter er beliggende i naturskønne omgivelser i Sejs, som ligger godt placeret i Silkeborg øst, med let adgang til motorvejen i begge retninger.
Civilsamfundet i Sejs er en aktiv del af hverdagslivet på Sejs Plejecenter. Der er en stor venneforening med mange aktive frivillige, som vi samarbejder tæt med om de mange aktiviteter som afholdes, for borgerne på plejecentret.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt inden for eget kompetenceområde, og at du ser værdien i at sparre med kollegaer, og på den måde aktivt deltager i den faglige udvikling.
  • Er ansvarsbevidst og kan planlægge og prioritere egne opgaver, og evner at få fulgt op på disse.
  • Er smilende og imødekommende og værdsætter et kollegialt fællesskab, med et åbent dialogforum.
  • Har IT kompetencer som gør dig i stand til at dokumentere, i den elektroniske patientjournal.
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn.
  • Er fremmødestabil og loyal.

Vi tilbyder:

  • En mangfoldig arbejdsplads, med en åben dialog.
  • Et ansvarsfuldt arbejde, i et team med bred erfaring.
  • Indflydelse på din vagtplan.
  • En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag præget af spændende faglige udfordringer, med stor variation i opgaverne.
  • Grundig individuel introduktion.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på den enkelte medarbejders trivsel, potentiale og interesseområder.
  • En arbejdsplads hvor kompetenceudvikling og vidensdeling prioriteres højt.
  • Mulighed for at blive nøgleperson indenfor forskellige områder som fx forflytningsvejleder, beklædningsansvarlig, it-nøgleperson. m.m.
  • Tilgængelig og anerkendende ledelse.

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Louise Pagh på tlf. 51292756

Ansøgningsfrist onsdag den 16. april 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den tirsdag den. 22. april 2025.

Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Afdeling: Sejs Plejecenter

Ansøgningsfrist: 16 April 2025

Placering: Lyngvej 2, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!