Plejehjemmet Steensvang i Falsled søger Social- og sundhedsassistent med vejleder uddannelse for SSA og SSH-elever.

Faaborg-Midtfyn Kommune



Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, hvoraf de 32. timer er i dagvagt og de resterende timer i blandede vagter.
Der er arbejdsweekend hver tredje uge.

Tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

På Steensvang plejehjem vægter vi høj faglighed og udvikling
Vi arbejder i beboerens hjem – og vi lægger stor vægt på at yde den pleje og omsorg, der er behov for gennem hele døgnet.
Der er stigende krav til den tværfaglige indsats på plejehjemmene. Beboerne bliver ældre ved indflytningen, og kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende og forudsætter et professionelt tværfagligt team for at løse opgaven bedst muligt.

Den gode hverdag for beboerne og personale
Vi har fokus på helhed og tværfaglighed - hvor sygehjælper, SSH, SSA, sygeplejerske, arbejder sammen med beboeren og de pårørende.

Hos os vil du opleve:

  • En arbejdsdag med skønne øjeblikke, hvor du virkelig kan gøre en forskel for andre
  • Frie rammer, hvor I sammen og selvstændigt tilrettelægger arbejdsopgaverne i teamet
  • Grundig oplæring
  • Kolleger, der møder hinanden og borgerne med en positiv indstilling, nærvær, respekt og ordentlighed

Vi forventer at du

  • er uddannet Social- og sundhedsassistent
  • har en vejleder uddannelse til SSA og SSH elever.
  • har indsigt i og forståelse for ældre plejehjemsbeboeres liv og livssituation
  • har en faglig interesse.
  • kan være med til at forme en god hverdag omkring beboerne og tænke sundhedsfaglig og socialfaglig indsats sammen
  • er en god kollega og tager medansvar for den samlede opgave
  • er god til kommunikation og dokumentation
  • ser tværfaglighed som en styrke
  • har et godt overblik

Steensvang plejehjem varetager uddannelse af både social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever. Vi giver også gerne plads til virksomhedspraktik, jobtræning m.m.

Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Dorte Pihl på telefon: 72535093.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest d. 21. april 2025 kl. 8.00.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 28. april 2025 over middag.
Samtalen afholdes på Steensvang Plejehjem Steensvang 1, Falsled, 5642 Millinge.

Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.

Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

Afdeling: De kommunale Plejehjem

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Ringe Tinghøj Allé 2


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!