Botilbud Ryttervej søger social- og sundhedsassistent med øje for det særlige til barselsvikariat
Svendborg Kommune
Brænder du for både det specialiserede socialområde og for sundhedsområdet?
Drømmer du om at arbejde ud fra et pædagogisk afsæt og samtidig skabe ”sundhed i en social kontekst”?
Ønsker du at være en del af Botilbud Ryttervejs tværfaglige kompetencer?
- Så kan du måske blive vores kommende barselsvikar.
Om jobbet
Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social – og sundhedsassistenter, sosu-hjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeut, omsorgsmedhjælpere samt teknisk/administrativt personale.
Du vil komme til at arbejde i et team med 5 pædagoger, en ergoterapeut, dig som Social- og sundhedsassistent og en medhjælper. På teammøderne er energien og fagligheden høj. Vi tør at udfordre hinanden på tværs af faggrupper. Vi har ansvaret for at skabe rammen for arbejdet med 6-7 beboere.
Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang. Medarbejdere i de pædagogiske teams arbejder, trods forskellige uddannelser, med samme opgaver. Det betyder, at alle støtter beboerne med personlig hygiejne og andre dagligdags opgaver, men med forskelligt fagligt fokus.
SOSU-assistenterne er sammen med stedfortræder ansvarlig for retningslinjer og udførelse af sundhedsfaglige opgaver. De har ansvar for lægekontakt, opfølgning på behandlinger, bestilling af apotekervarer, medicindoseringer, intern undervisning og introduktion af medicinhåndtering og hygiejne.
Vi kan tilbyde et fagligt spændende og lærende miljø, hvor synergien mellem forskellige fagligheder er en vigtig faktor.
Om dig
Om du har mange års erfaring eller om du måske er forholdsvis nyuddannet betyder ikke så meget.
Det vigtigste for os er, at du:
- Du kan begrunde dine handlinger fagligt
- Du ser dokumentation som nødvendigt og værdifuldt
- Du er nysgerrig på andres perspektiver
- Du er oftest i godt humør og ser positivt på udfordringer
- Du plejer samarbejdet med kolleger ved at give feedback
- Du tager ansvar for din kommunikation
- Du kan trives i en hverdag, der sjældent er forudsigelig
Om os
Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. Borgerne har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.
Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.
Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde.
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Ved ansættelse vil du få en mentor samt et godt introforløb.
Dette er for at sikre en god start for dig på Ryttervej, men også for at gøre det trygt for vores beboere at møde et nyt ansigt.
Arbejdsplanen er dag- og aftenarbejde med aftenarbejde ca. 12 gange på 6 uger. Der arbejdes hver anden weekend og på helligdage. Helligdage fordeles ligeligt blandt de ansatte.
Yderligere information om målgruppen og botilbuddet findes ligeledes på hjemmesiden.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen indhentes en privat straffeattest.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Ryttervej 51
Ansøgningsfrist: 21 April 2025
Placering: Ryttervej, 51, 5700, Svendborg
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!