Kategori: Sundhed, Omsorg og Handicap. Stilling: Uddannelseskonsulent til sygeplejerstuderende og SOSU-elevområdet - Genopslag. Ansøgningsfrist: 21. a
Skanderborg Kommune
Uddannelseskonsulent til sygeplejerstuderende og SOSU-elevområdet - Genopslag
Er du ægte optaget af uddannelsesområdet? Har du øje for hvilken betydning rekruttering og tilknytning samt de rette kompetencer har for Skanderborg Kommune inden for Social og sundhedsuddannelserne, samt sikring af gode forløb for vores sygeplejerstuderende? Hvis ja, så er du måske vores nye uddannelseskonsulent.
Skanderborg kommune søger en uddannelseskonsulent på 34-37 timer med lyst til uddannelsesvejledning.Om jobbet
Rekruttering inden for Social- og Sundhedsområdet er en af morgendagens helt store opgaver.
Derfor er det vigtigt, at vi som kommende arbejdsplads sikrer eleverne en uddannelse med høj faglighed og fokus på trivsel og tilknytning. Du skal kort sagt være optaget af få studerende og elever til at lykkes med deres uddannelse og udvikling imod fremtidens medarbejdere.
I forhold til
- de sygeplejestuderende vil din primære opgave være at koordinere klinikforløbene i tæt samarbejde med VIA sygeplejeuddannelsen i Silkeborg, samt sikre en høj kvalitet og forsat udvikling af de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Du vil skulle understøtte de kliniske vejledere med supervision og sparring og du vil ligeledes være medansvarlig for de kliniske vejlederes løbende kompetenceudvikling bl.a. med afholdelse af kliniske vejledermøder.
- SOSU-eleverne er det ansættelse af elever, koordinering, tilrettelæggelse af uddannelses- og praktikforløb, opfølgning i oplæringen, afholde sygefraværssamtaler samt implementering af nye uddannelsesmæssige tiltag i tæt samarbejde med driften og SOSU-Østjylland.
Som uddannelseskonsulent vil du have et bredt og alsidigt arbejds- og ansvarsområde. Her har du en stor berøringsflade med mange forskellige faggrupper, både internt i kommunen samt i samarbejde med nabokommuner og uddannelsesinstitutioner. Du vil have en omskiftelig hverdag og komme meget rundt i kommunen, ud til de steder hvor elever og studerende er, så du skal have kørekort.
Uddannelsesteamet er et team på fire, der er ansvarlige for elever indenfor social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske assistentuddannelse og de sygeplejerstuderende. Teamet består af to uddannelseskonsulenter og to administrative medarbejdere, som har dette som et af flere områder.
Du skal i samarbejde med teamet og særdeleshed den anden uddannelseskonsulent arbejde med følgende
- Ansvarlig for introduktion af nye kliniske vejledere, samt løbende sparring
- Indgå i koordinationsmøder i VIA regi i forbindelse med sygeplejeuddannelsen
- Ansætte SOSU-elever i samarbejde med driften, samt planlægge uddannelsesforløb.
- Have fokus på uddannelsesvejledning og fastholdelse i uddannelse
- Indgå i vejledning til elever, i samarbejde med oplæringsvejledere og ledere samt indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, men også evne at hjælpe elever ud af uddannelsen, hvis det viser sig ikke at være det rette valg.
- Afholde sygefraværssamtaler med øje for potentiale og muligheder men også begrænsning
- Indsatsen omkring tosprogede – fylder som en væsentlig og vigtig opgave
- Rekruttere til uddannelserne Her samarbejdes bl.a. med folkeskoler, uddannelsesinstitutioner og jobcentret. Se muligheder og gerne gribe til kreative løsninger på komplekse udfordringer
- Drive projekter – som at promovere Skanderborg Kommune som uddannelsessted
- Deltage i opgaver i forbindelse med uddannelserne indenfor rekruttering og fastholdelse.
- Implementering af nye uddannelsesmæssige tiltag i tæt samarbejde med driften og SOSU – Østjylland skolerne og VIA
Din profil
Du har en sygeplejefaglig baggrund eller anden sundhedsfaglig uddannelse. Hvis du har kendskab til sygeplejeuddannelsen og/ eller SOSU-uddannelsen vil det være en fordel.
Relevant erfaring fra praksis allerhelst i en kommune, måske som klinisk vejleder eller oplæringsansvarlig, eller som studievejleder på en SOSU- skole eller sygeplejeuddannelsen, vil ligeledes være fordel.
Du har måske tidligere erfaring med at drive projekter eller har erfaring med arbejdet med kommunikation.
Personlige kompetencer, som vi vægter højt
- Overblik og evne til at planlægge og koordinere komplekse opgaver og holde en god struktur
- Pædagogiske og kommunikative evner, særligt i fht. den svære samtale
- At kunne arbejde med motivation
- Flair for brug af fagsystemer og god data forståelse
- Selvstændighed i opgavevaretagelsen
- Samarbejde og teamforståelse
- Refleksivitet og kreativitet
- Opmærksomhed på at bidrage naturligt til det gode samarbejde
Derfor skal du vælge os
- Du bliver en del af en højaktuel dagsorden i den kommunale verden.
- Du får mulighed for at præge et uddannelsesområde, der har stort politisk fokus
- Du styrer i høj grad selv dine arbejdsopgaver og din arbejdsdag.
- Du får en selvstændig og afvekslende hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere
- Du bliver del en afdeling og et team, hvor vi er opmærksomme på hinanden, og hvor vi gør os umage med at sikre et godt arbejdsmiljø
- Du bliver en del af et velfungerende og ambitiøst uddannelsesteam
Hvem er vi?
Vi er en arbejdsplads, hvor det har høj prioritet, at vi både gør det godt og har det godt.
Den særlige Skanderborg-kultur er åben og tillidsbaseret, beslutningsvejene er korte, og ”Skanderborg-modellen” med udpræget lokal beslutningskompetence er udtryk for, at vi ser en værdi i at træffe beslutninger tæt på borgerne. Det er styrende for det gode samarbejde i Skanderborg Kommune, at vi viser hinanden tillid, skaber relationer, deler ressourcer og tænker nyt.
Hos os er det menneskelige møde i centrum, hvad enten det er mellem kolleger eller mellem en medarbejder og en borger. Ud fra denne tankegang er vores opgave at hjælpe den enkelte borger og fællesskabet med at finde egne ressourcer til at være aktiv og tage ansvar.
Som uddannelseskonsulent vil du indgå i en konsulentafdeling på 20 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Vi er forankret i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap og løser en bred vifte af opgaver i et spændende og alsidigt samarbejde på tværs af Fagsekretariatet og i hele Skanderborg Kommune.Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. juni 2025.
Arbejdssted Administrationscenteret, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.Nærmere oplysninger om stillingen
Spørgsmål rettes til afdelingsleder i Sundhed, Omsorg og Handicap Lisbet Birkelund Schjødt på telefon 40 22 64 41 eller uddannelseskonsulent Malene Gjerulff på telefon 30 55 98 60.Frist
21. april 2025.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 24. april på Skanderborg Fælled.
(evt. 2. runde d. 28. april).Ansættelsesvilkår
Fastansættelse.Arbejdstid
34- 37 timer.
En tilfredsstillende straffeattest skal kunne forelægges.
Vi opfordrer til, at du orienterer dig om Skanderborg Kommune på kommunens hjemmeside
I Skanderborg kommune har vi en vision Mennesker møde Mennesker
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!