Vikar søges til 58 årig kørestolsbruger
DUOS
Vikar søges til 58 årig kørestolsbruger
Overview
Voksen handicaphjælper søges til BPA ordning 24 timers vagt i en vikarstilling
Jeg søger en engageret vikar, - gerne nogenlunde jævnaldrende med mig selv.
Jeg er en mand på 58 år, kørestolsbruger pga. rygmarvsbrok, men rørig fra navle og op. Jeg har tidligere været meget aktiv, men det trækker ikke så meget mere. Jeg går dog stadig til ishockey, fodbold, bio og på Cafe. Derudover læser jeg meget og følger meget med i sport og nyheder på tv. Jeg kan både lide at have selskab, men elsker også at lukke døren bag mig. Dette skal ikke tages personligt. Jeg er generelt en mand med hang til humor og spas og kan godt lidt et godt humør og snak.
Jeg har et fast velfungerende team af dejlige medarbejdere, som jeg har haft i mange år, men da teamet kun består af et mindre antal medarbejdere, opstår der jo ind imellem behov for, at en vikar kan træde til. Det kan være ved sygdom, ferie m.m. Jeg kan ikke garantere dig et fast antal vagter, men det sker ganske ofte, at der er et behov.
Derfor er det også vigtigt, at du kan træde til med kort varsel om muligt. Det vil være optimalt, hvis du er forbi alderen med børn og den slags forpligtelser, måske har du endda forladt arbejdsmarkedet, men har stadig fysik og kræfter i behold til at arbejde lidt ekstra.
Kvalifikationer:
- Du er initiativrig og god til at arbejde selvstændigt.
- Går op i hygiejne og rengøring
- Er ansvarsfuld, loyal og arbejder tillidsbaseret
- Du har situationsfornemmelse og er god til at mærke og respektere andres grænser
- Ikke ryger
- Et godt gammelt kørekort B (jeg har en kassevogn med lift.)
Opgaver:
- Du skal hjælpe mig med rengøring, vask, madlavning, indkøb og personlig hygiejne, herunder bad og påklædning. En del af min intimpleje varetages dog af hjemmeplejen.
- Du er med mig såvel på hospital, til lægen, familiefester, hos venner, til ishockey, koncerter, bio m.m.
- Skal vendes om natten
Jeg tilbyder:
- Et nært og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en uformel, venlig og direkte kommunikation
- Kompetente og søde kollegaer, der har været hos mig i mange år
- Grundig oplæring, så du føler dig ordentlig klædt på til de mangeartede opgaver
Vigtigt: Medsend venligst Cv med foto på
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.