Handicaphjælper søges til en glad og smilende pige i Kgs. Lyngby

DUOS



Handicaphjælper søges til en glad og smilende pige i Kgs. Lyngby

Type
Handicapområdet
Overview
Har du erfaring med at arbejde med børn? Er du omsorgsfuld og glad for at lege? Så læs med her!

Om opgaven
Vi søger en sød og omsorgsfuld hjælper til en glad og smilende pige på 6 år. Pigen er glad for 1:1 kontakt, og hun nyder musik og sang, se tegnefilm, at få læst bøger og komme på tur. Pigen har en udviklingsforstyrrelse og er ikke alderssvarende i sin udvikling. Hun bruger kørestol. Hun har ikke sprog og øver basal kommunikation med en øjenstyret computer.

Opgaven er at støtte pigen i hendes hverdag med både hygge og omsorg. I kan hygge i hjemmet med tegnefilm, læsning, sang, musik eller I kan tage på ture uden for hjemmet f.eks. varmtvandsbassin, Zoologisk Have eller i skoven. Du hjælper også pigen med personlig pleje (f.eks. ble skifte og bad) og giver hende sondemad. Du behøver ikke have erfaring med sonde, da du bliver oplært til opgaven.

Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn, og har lyst til at arbejde med børn med særlige behov.

Du er nærværende og det er naturligt for dig at skabe en god og tryg relation til pigen.

Da pigen er sensitiv overfor parfume og røg, er det vigtigt, at du har duftneutralt tøj på, når du er sammen med pigen.

Det er en fordel hvis du har kørekort, og kan pigen med på ture i familiens bil.

Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer om ugen og 7 timer hver anden weekend. Arbejdstiden ligger:

En hverdag kl. 15.30 – 19.30 (den konkrete dag aftaler du med familien)

Lørdag eller søndag hver anden weekend kl. 08.00 – 15.00

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!