Socialfaglige medarbejdere til døgnstøttekorps
Holbæk Kommune
Vil du være med til at skabe forandring for voksne med særlige behov? Har du en socialfaglig baggrund og erfaring med målgruppen, så læs med her.
Holbæk Kommune søger engagerede socialfaglige medarbejdere til et nytænkende tilbud – Døgnstøttekorpset. Vi yder fleksibel støtte døgnet rundt til voksne med betydelig nedsat funktionsevne, psykisk sårbarhed eller sociale udfordringer, så de kan mestre hverdagen og leve et selvstændigt liv i egen bolig.
Som en del af Døgnstøttekorpset får du en central rolle i at skabe struktur, fællesskab og udvikling for borgere, der har brug for en helhedsorienteret indsats. Vi arbejder med progression og en Recovery orienteret tilgang – og vi tror på, at alle har mulighed for at skabe forandring i eget liv.
Brænder du for at gøre en forskel? Vil du være med til at forme et nyt tilbud og et stærkt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi søger!
Om Døgnstøttekorpset
Døgnstøttekorpset er et nyt og fleksibelt støtte-tilbud i Holbæk Kommune, der hjælper voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer efter Servicelovens §85 og §83.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser ressourcerne i den enkelte borger og støtter dem i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Gennem tæt samarbejde med myndigheder og andre faggrupper sikrer vi, at indsatsen altid er målrettet og skaber progression.
Vores base er på Kasernevej i Holbæk, hvor vi mødes til faglig sparring, udvikling og kollegialt fællesskab. Men størstedelen af din tid foregår ude hos borgerne – i deres hjem og nærmiljø – hvor du hjælper dem med at skabe struktur i hverdagen, opbygge færdigheder og finde vej ind i fællesskaber.
Det vi sammen skal i Døgnstøttekorpset
Som en del af et nyt tilbud bliver du en vigtig del af et stærkt team, hvor vi sammen skaber rammen for en arbejdsplads med høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab.
Som en del af Døgnstøttekorpset får du en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du blandt andet skal:
- Støtte borgere i deres daglige liv – både i hjemmet og i nærmiljøet
- Hjælpe med at skabe struktur, trivsel og udvikling hos den enkelte borger
- Støtte borgeren i at skabe og fastholde relationer for at modvirke ensomhed
- Sikre sammenhæng i borgerens forløb på tværs af social- og sundhedsområdet
- Samarbejde tværfagligt med kolleger og relevante samarbejdspartnere
- Dokumentere indsatsen i overensstemmelse med gældende retningslinjer
- Yde støtte i forskellige formater – både fysisk, telefonisk og via skærmbesøg
Vi søger dig, der
- Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund, fx pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller en anden relevant faglighed
- Brænder for at gøre en reel forskel i andre menneskers liv
- Er nysgerrig på at arbejde i et nyt tilbud, hvor vi sammen udvikler rammerne
- Trives i en fleksibel hverdag, hvor to dage sjældent er ens
- Kan arbejde kreativt, originalt og fleksibelt, i forhold til de mange forskellige arbejdsopgaver og den brede målgruppe.
- Har kendskab til målgruppen (bl.a. psykisk sårbarhed, autisme, ADHD, udviklingshæmning, misbrugsproblematikker)
- Har mod på at lære nyt i et fagligt fællesskab
- Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage til et stærkt team
- Har erfaring med f.eks. Recovery-orienteret tilgang, støtte til mestring af hverdagen, NADA, Low Arousal eller andre metoder, du kan bringe i spil
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at være med fra starten i et nyt tilbud
- Indflydelse på udviklingen af både arbejdspladsen og indsatsen for borgerne
- Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring
- Supervision løbende
- En alsidig hverdag med meningsfulde opgaver
Praktisk information
Vi søger 5-6 medarbejdere. Stillingerne er på fuld tid. Du har mulighed for at byde ind på både dag- og aftenvagter. Som medarbejder har du i udgangspunktet weekendvagt hver tredje uge. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og forhandles efter regler i ny løn.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV allerede nu. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anette Sander Justesen på telefon 7236 5414, eller teamleder Lotte Munk telefon 7236 3092.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Den 28. april 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: SIOU-FK-Social Rehab. - Tidlig forebygge
Ansøgningsfrist: 28 April 2025
Placering: Kasernevej, 4300, Holbæk, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!