Pædagogisk assistent elev i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune



En elevplads og uddannelse hvor din faglige og personlige udvikling er i centrum - Roskilde Kommune søger 4 elever til Pædagogisk Assistentuddannelsen med uddannelsesstart på GF2 d. 4. august 2025.

Er du den elev vi søger?
Som pædagogisk assistent spiller du en vigtig rolle i børns liv og udvikling.

I Roskilde Kommune er vi på jagt efter relations talenter, som med engagement og interesse inden for det pædagogiske felt, kan se sig selv arbejde med de 0 – 6 årige børns læring, udvikling, trivsel og dannelse igennem hele sin elevtid.
I Roskilde Kommune er vi optaget af stærke fællesskaber, både dem vi skaber for og med børnene, og dem som du som elev bliver en del af, ude i vores dagtilbud.

Du vil efter din uddannelse kunne arbejde inden for dagtilbudsområdet, såvel som med andre målgrupper som fx SFO og klub, samt voksen-specialområdet. Din Pædagogisk assistentuddannelse vil også give dig adgang til professionsbacheloruddannelsen til pædagog.

Det får du hos os

  • Løn under uddannelse (både under oplæring og i skoleperioden)
  • Elevforløb med en klar struktur, og med engagerede oplæringsvejledere
  • Introduktionsdag for pædagogiske assistentelever
  • I oplæringsperioden modtager du ugentlige samtaler med din oplæringsvejleder (1 time)
  • I oplæringsperioden har du ugentlig fordybelsestid (4 timer)

Krav til dig
Du skal være i gang med GF1 og/ eller leve op til kravene for direkte start på GF2. Elever ansat i Roskilde Kommune skal følge skoleforløbene på ZBC i Roskilde.
Du er som PA-elev omfattet af FOA´s overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, samt arbejdstidsaftalen for ansatte i de kommunale dagtilbud.

Du kan læse mere om uddannelsens indhold på ZBC Sjællands hjemmeside http://www.zbc.dk

Forventninger til dig som elev
For at blive ansat som elev på Pædagogisk assistentuddannelse i Roskilde Kommune, forventer vi følgende:

  • at du er mødestabil og parat til at fokusere tid og energi på din uddannelse
  • at du både under skole og praktikforløb er indstillet på faglig og personlig udvikling
  • at du har mod på udfordringer og er motiveret for at tage imod støtte, vejledning og nødvendige skub, når noget er svært.
  • at du er motiveret for at lære at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • at du er nysgerrig, åben og interesseret i andre mennesker og forskellige kulturer.

Øvrige oplysninger
Pædagogisk assistentelever ansættes med 37 timer pr. uge, og aflønnes efter FOA’s overenskomst.

Du kan læse mere om uddannelsen til Pædagogisk Assistent, ansøgningsfrister og krav til optagelse her: Den pædagogiske assistentuddannelse | Uddannelses Guiden (ug.dk)

I din ansøgning vil vi bede dig begrunde, hvorfor du ønsker at uddanne dig til Pædagogisk assistent.

Du bedes vedhæfte uddannelsesbeviser, udtalelser fra tidligere ansættelser, dokumentation for realkompetencevurdering hvis du er over 25 år, samt anden relevant dokumentation til din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 28.april 2025 kl.12.
Alle ansøgere får svar om, at ansøgningen er modtaget, og udvalgte ansøgere indkaldes via mail til ansættelsessamtale.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 7.5.25 på Rådhuset, Rådhusbuen 1 i Roskilde

Yderligere oplysninger
Hvis du har behov for studievejledning, f.eks. vedr. merit og kompetenceafklaring i forbindelse med uddannelsen, skal du kontakte studievejledningen på ZBC Roskilde. Du kan læse mere om uddannelsen og optagelseskravene på ZBC´s hjemmeside http://www.zbc.dk

Du kan læse mere om Roskilde Kommunes dagtilbud

Hvis du har spørgsmål til elevstillingerne, kan du få mere information ved at skrive til eller dagtilbudskonsulent Anne Andersen mail:
Bemærk, at Roskilde Kommune ikke kan give studievejledning.

Afdeling:

Lokation: Flere steder

Ansøgningsfrist: 28 Apr 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (28.04.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (28.04.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!