Egedal Kommune søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt i vores E-distrikt - Vikariat

Egedal Kommune



Søger du nye udfordringer, hvor digitalisering og velfærdsteknologi i ældre- og sygeplejen medtænkes? Værdsætter du nærhed i samtalen med borgeren? Tænker du rehabiliterende og har du gode kommunikative færdigheder? Så er det dig vi søger til vores E-distrikt.

Hvad er E-distriktet?
E-distriktet er et distrikt, som leverer både hjemme- og sygeplejefaglige ydelser virtuelt via skærmbesøg. Medarbejderne i E-distriktet skal desuden besvare nødkald og henvendelser fra kollegaer. Din arbejdsdag bliver derfor meget afvekslende og med fokus på det tværfaglige samarbejde.

E-distriktet er en nyere funktion, hvilket giver dig en unik mulighed for at være med til at identificere og udvikle de tilbud til borgerne, som med fordel kan løses i et E-distrikt. Du får også en nøglerolle i implementeringen og forankringen af skærmbesøg hos borgerne.

Som medarbejder i E-distriktet vil din primære kommunikation med borgerne være via skærm eller telefon, hvilket kræver, at du anvender dine erfaringer på en ny og anderledes måde. Medarbejdergruppen i E-distriktet har arbejdsplads ved Egedal Sundhedscenter i Ølstykke - lige ved siden af Egedal S-togsstation og har et tæt samarbejde med hele hjemme- og sygeplejen samt den Sundhedsfaglige Myndighed.

Med din sundhedsfaglige viden, din rehabiliterende tankegang samt interesse for brug af tekniske løsninger, vil du sætte udvikling, kvalitet i opgaveløsningen, nye metoder og nærhed i dialogen med borgeren i fokus.

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring både i skærmsystemet, nødkaldsfunktionen og i vores journaliseringssystem CURA.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Varetage skærmbesøg til borgerne i E-distriktet
  • Hjemmebesøg hos borgere før opstart og introduktion af skærmbesøg
  • Medvirke aktivt i implementering og udbredelse af skærmbesøg
  • Afklaring af behov for akutbesøg
  • Systemadministration, herunder oprettelse af borgere og medarbejdere
  • Sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af Sundhed og Omsorg
  • Varetage ordinære vagter i hjemmeplejegrupperne/sygeplejen, for at sikre sammenhæng og viden om borgere i vores øvrige distrikter

- Vi tilbyder her et spændende job med stort fokus på kerneopgaven i et center med faglige ambitioner og klare værdier. Vi tilbyder dig personlig og professionel udvikling i et tværfagligt samarbejde med et digitalt og tværfagligt fokus -

Hvem er du?

  • Du er uddannet social - og sundhedsassistent med erfaring indenfor hjemme- og sygepleje og gerne rehabilitering
  • Du har gode pædagogiske- og kommunikative evner, som du kan anvende over skærm samt i en telefonsamtale
  • Du har en høj faglighed og kan handle selvstændigt ud fra din vurdering via skærm og telefon
  • Du sætter pris på det tværfaglige samarbejde, samtidig med at du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Du har en god dokumentationspraksis og kan veksle imellem kommunikation og dokumentation

Yderligere oplysninger
Vi søger en aftenvagt til et vikariat på 28 timer om ugen, der ønsker at arbejde i et 5-2 rul – svarende til onsdag-søndag (lige uger) og onsdag-torsdag (ulige uger). Stillingen er tidsbegrænset indtil 31. december 2025, med eventuel mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder Camilla Schou-Schmidt på telefon 7259 7440.

Ansøgningsfristen er den 23. april 2025. Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler løbende.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Sundhed og omsorg

Ansøgningsfrist: 23 April 2025

Placering: Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!