Barselsvikariat fysioterapeut

Rudersdal Kommune



Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv? Vi søger en engageret og dygtig fysioterapeut til et barselsvikariat på vores døgnrehabiliteringsafdeling. Hos os bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen for at give vores borgere den bedst mulige rehabilitering.
Om jobbet
Vi sender en af vores dygtige fysioterapeuter på barsel og søger derfor en kompetent vikar.

Du vil blive en del af en terapeutgruppe på 19 terapeuter, der arbejder med opgaver indenfor døgnrehabilitering, hjemmetræning og neurologisk genoptræning og rehabilitering.

Vores hverdag er præget af perioder med højt tempo, mangeartede opgaver, som kræver en struktureret tilgang og fleksibilitet, samtidig med et fokuseret borgerblik. Borgerforløbene er præget af kompleksitet, med behov for tæt tværfaglig koordinering med samarbejdspartnere både i huset og i kommunen. Vi søger en fysioterapeut som kan tænke holistisk rundt om borgerforløbet, og som samtidig kan lægge en plan af høj faglig kvalitet. Du vil have tæt samarbejde med kolleger i det tværfaglige team, herunder ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, samt evt. neuropsykolog og logopæd.

Derfor skal du vælge os
Du vil møde en arbejdsplads, hvor fysioterapifaget står stærkt, og hvor faglig stolthed og medarbejdernes trivsel er bærende.

Vi har tradition for at arbejde med vores faglige udvikling, og som vores fremtidige kollega vil du være naturlig deltager i vores interne undervisning, sparring samt mulighed for at deltage i relevante kurser og temadage

Vi er en medarbejdergruppe og leder der sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone med grin og imødekommenhed selv i travle perioder. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og har et velfungerende socialt miljø. Vi glæder os til at byde dig velkommen og indgå i et inspirerende og godt samarbejde.

Din profil

  • Uddannet fysioterapeut med erfaring for rehabilitering og tværfagligt samarbejde
  • Du er fagligt engageret og velreflekteret, og arbejder ud fra evidensbaseret praksis med afsæt i borgerens behov.
  • Du har interesse for døgnrehabilitering, genoptræning og tværfagligt samarbejde.
  • Er en teamplayer, der er let at samarbejde med og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du besidder stærke personlige kompetencer: Robust og fleksibelt, tager ansvar, samt er kommunikativt åben og konstruktivt, og du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du trives i en foranderlig organisation, der kontinuerligt arbejder på at forbedre og kvalitetssikre vores praksis
  • Du vægter både din egen udvikling samtidig med, at du bidrager til vores faglige og organisatoriske udvikling.

Om du er nyuddannet eller en erfaren fysioterapeut er ikke afgørende, da du vil møde mangeerfarne og kompetente kollegaer, der er klar til at give dig en god introduktion, sidemandsoplæring og sparring på opgaverne. For os er det vigtigst, at du er optaget af bidrage til både det gode borgerforløb og arbejdsmiljøet, hvor høj faglighed og samarbejde er i fokus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig fra d. 1.6.25. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Vi arbejder på hverdage mellem kl. 8 -17.00, og vi planlægger din arbejdstid afhængig af både opgaverne og dine ønsker.

Om os

Genoptræningscentret Skovbrynet er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune, hvor vi varetager døgnrehabilitering og den ambulante genoptræning på de tre matrikler Hegnsgården, Teglporten og Skovbrynet. Vi står overfor en spændende tid og proces, hvor vi i Rudersdal Kommune er midt i en strategiproces med sammenlægning af alle midlertidige pladser i kommunen frem mod 2026 på en fælles nyrenoveret matrikel; Hegnsgården i Nærum.

Skovbrynet ligger på Søengen 4, 2840 Holte, tæt på Holte Station. Vi råder over gode træningsfaciliteter med store og lyse træningssale med træningsmaskiner, et træningskøkken og et varmvandsbassin.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Ansøgningsfrist: 23.4.25 kl. 9.00

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maria Højfeldt Schive på telefon 72 68 20 64

Samtaler: Vi holder samtaler den 25. april

Rudersdal Kommune ligger i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Maria Højfeldt Schive

Leder af træningsområdet


Tlf.: 72682064

Ansøgningsfrist:

23. april 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!