Social og sundhedsassistent til specialiseret rehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Region Midtjylland



Brænder du for neuro-rehabilitering, og ønsker du at være en del af et velfungerende afsnit med høj faglighed og gode kollegaer?
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på Sengeafsnit 10 (S10), Regionshospitalet Hammel Neurocenter med start fra 1. juni 2025. Stillingen er på fuld tid i skiftende vagter.

Afsnit S10
S10 er et sengeafsnit med plads til 13 voksne patienter med erhvervet hjerneskade med fysiske og kognitive problemstillinger i forskellige grader og kompleksitet. Patienterne er i gennemsnit indlagt i ca. 30 dage hos os, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til både patient og pårørende.

Personalegruppen består af både nyuddannede og meget erfarne kollegaer, som indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har en tillidsfuld atmosfære og en lærende tilgang, vi er åbne for nytænkning og reflekterer nysgerrigt over egen praksis. Vi hjælper hinanden, så meget vi kan og værner om vores fælles gode arbejdsmiljø. Vi brænder for at lave gode patientforløb med høj faglighed og patient og pårørende som vigtigste samarbejdspartner. Rehabiliteringen foregår i høj grad som hverdagsrehabilitering, både gruppebaseret og individuelt.

Som social- og sundhedsassistent indgår du i et tværfagligt team omkring patienten. Dine opgaver vil være af både mono- og tværfaglig karakter og spænde vidt over bl.a. basal- og specialiseret sygepleje, medicinadministration, udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og deltagelse i teammøder. Herudover har vi et stort fokus på den gode udskrivelse, så overgangen bliver så tryg som muligt for patienten.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der

  • har erfaring inden for neurologi og neuro-rehabilitering
  • kan planlægge og udføre den rehabiliterende sygepleje med udgangspunkt i patientens behov og ønsker
  • er skarp i dokumentation og ser vigtigheden i dette
  • har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • trives på en arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling

Vi tilbyder

  • Udfordringer og udvikling der afstemmes i forhold til dine kompetencer
  • Introduktion til afsnittet og det neurologiske speciale, herunder introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
  • En mentor i de første måneder
  • Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Indflydelse på egen arbejdsplan

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os meget gerne din ansøgning.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et neurorehabiliteringshospital, som har ansvaret for den højt specialiserede rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Herudover varetages den specialiserede neurorehabilitering af patienter fra Region Midt.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire klinikker:
Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks på tlf. +456115 0285 eller Ledende terapeut Karin Ibsen på tlf. +45784 19369.

Dato for samtaler
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag 29. april 2025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. april 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Neurocenter Sengeafsnit 10 - RHN

Ansøgningsfrist: 23 April 2025

Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!