Social- og sundhedshjælper søges til Plejecenter Rosengården

Vejle Kommune



Er du social- og sundhedshjælper og drømmer du om at være med til at skabe et godt sted at bo med fokus på den enkelte borger?

Vil du være en del af et sted med fokus på faglig udvikling, værdig ældrepleje og med livskvalitet i højsædet?

Så fortsæt med at læse og send en ansøgning afsted.

Om jobbet
Vi søger en engageret og kompetent social- og sundhedshjælper til dagvagter, arbejdstiden er 30-37 timer med weekendvagt hver 2. weekend i starten, men med mulighed for hver 3. weekend på sigt, hvis ønsket.

Om os
På Rosengården, er vi optagede af at skabe en god balance imellem fritid og arbejdsliv. Vi tror på, at denne balance understøtter, at du er den bedste udgave af dig selv, når du træder ind i din professionelle rolle, som social- og sundhedshjælper hos os. Der er derfor et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger Frank, som sørger for, at den gode balance er til stede.

Vores plejecenter ligger i de skønneste omgivelser i Vinding, tæt på skoven. Vi har 72 store rummelige lejligheder og har derfor mange ægtepar boende. Boligerne er fordelt på tre afsnit Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner. Rosengården ligger ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra.

Ikke mindst lige så vigtigt, er vi supergode til at fejre stort som småt.

Som kommende kollega ønsker vi af dig, at du kan medvirke til:

  • At skabe forudsigelighed for vores beboere i en foranderlig dagligdag
  • At dele ud af dit overskud af omsorg og empati, udvise ro og tålmodighed, og dermed være med til at give vores beboere og pårørende nærvær og tryghed
  • At kunne varetage dagligdagsobservationer og handle på dem
  • At arbejde sundhedsfagligt med dine kompetencer og kender vigtigheden i dokumentation
  • At kunne sætte dig ind i den enkeltes behov og livssituation og kunne bruge livshistorien aktivt i alle hverdagssituationer
  • At udvise selvstændighed i dine fagområder og kompetencer, men inddrage relevante samarbejdspartnere ved behov; for at optimere den daglige pleje
  • En høj ansvarlighed over for beboere, pårørende og kolleger og være medbidragende til et godt arbejdsmiljø, hvor vi løser opgaverne i fællesskab
  • At spille kolleger gode; "for vi kan alle lidt, men sammen kan vi meget mere". Være en del af vores arbejdsfællesskab. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er ikke det vigtigste. Vi har alle forskellige kompetencer og styrker. Så der vil altid stå en kollega klar til at hjælpe lige netop dig
  • At have en humoristisk hverdag og dit smil vender den rigtige vej, når du møder på arbejde
  • At bidrage positivt ind i fællesskabet og øge livskvalitet, glæde og trivsel for vores beboere her i deres hjem på Rosengården

Vi tilbyder dig

  • Gode kolleger og høj faglighed
  • God introduktion til hele huset
  • Et stort hus med mange kompetencer samlet; vi har fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, ufaglærte, SSH, SSA, pedeller, eget storkøkken, tre afsnitskøkkener og et stort åbent dagcenter, hvor både vores egne og borgere fra ældreboligerne kommer dagligt til husets mange aktiviteter. Desuden har huset også eget vaskeri tilknyttet
  • Et uddannelsessted for SSH, SSA, sygeplejestuderende
  • Gode grin og en hjælpende hånd
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt; vi har et fælles værdisæt i form af leveregler for hvordan vi alle får den bedste dag

Vi vil ikke stå stille, men være i bevægelse og sikre udvikling. Det betyder også, der kan være fart på og plads til at tænke anderledes. Et sted, hvor gode ideer og medansvar tages alvorligt. Sammen skaber vi en dagsorden, der sikrer faglighed, udvikling og nærvær for vores beboere i dag og for vores beboere i fremtiden!

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og du vil være et skridt nærmere din nye arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelse 1. juni 2025 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt og med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 23. april 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, så skynd dig at sende din ansøgning, da ansættelsessamtalerne afholdes løbende den kommende tid dog senest den 29. april 2025. Der vil deltage en beboer til samtalerne.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Lene Fredslund, assisterende centerleder, på , eller send en sms på 23 80 92 61, vi ringer gerne tilbage.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!