Sætter du pris på en hverdag med trivsel, tilstedeværende faste kollegaer og et virkelig godt og muntert tværfagligt samarbejde – så se med her – Sosu

Syddjurs Kommune



Sætter du pris på en hverdag med trivsel, tilstedeværende faste kollegaer og et virkelig godt og muntert tværfagligt samarbejde – så se med her – Sosu-assistent søges til Borgerteam 8 i Plejeklynge Midt
Brænder du for at være en del af en hverdag med kontinuitet, selvbestemmelse og nærvær for borgerne – og ønsker du at være en del af et team, hvor stabilitet, trivsel, samarbejde og faglighed går hånd i hånd? Så læs videre!

I Syddjurs Kommune er vi i gang med at udvikle fremtidens ældrepleje. Vi har etableret tværfaglige og selvstyrende borgerteams, der har fokus på sammenhæng, kvalitet og nærhed i plejen – altid med borgerens liv og ønsker i centrum.

Vi søger en sosu-assistent til Borgerteam 8 med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest muligt. Stillingen er en dagvagt på 37 timer ugentligt, eller efter aftale. Der skal påregnes arbejde hver 3. weekend.

Et job med mening – i et fagligt og menneskeligt fællesskab
I teamet arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder og tager fælles ansvar for planlægning, opgaveløsning og udvikling. Du er ikke bare “på opgave” – du er med til at forme hverdagen og bringe dine kompetencer i spil. Vi har fokus på helhedspleje, hvor borgerens ønsker og behov er udgangspunktet.

Vi prioriterer et lærende arbejdsmiljø med plads til faglig sparring, refleksion og nysgerrighed. Her lærer vi af hinanden, prøver nyt og hjælper hinanden, når opgaverne er komplekse. Din stemme tæller – og du får mulighed for at præge både faglig retning og samarbejdskultur.

Et trygt arbejdsmiljø – i naturskønne rammer
Borgerteam 8 har base i Knebel – midt i Mols Bjerge. Her går dine ruter gennem nogle af Danmarks smukkeste landskaber med udsigt til både marker og hav. Men vi ved, at det ikke kun er omgivelserne, der skaber arbejdsglæde – det er fællesskabet og kulturen.

Vi arbejder med hinanden – ikke for hinanden. Vi møder hinanden i øjenhøjde og tror på, at tryghed, åbenhed og ærlig dialog skaber både trivsel og kvalitet. Vi har et lavt fravær og bruger ikke mange vikarer. Hos os skal der være plads til tvivl, idéer og forskellighed. Vi løfter både borgerne og hinanden – sammen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet og udvikling er i fokus.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt i et tværfagligt og selvstyrende team.
  • En grundig introduktion med mentorstøtte for en tryg opstart.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor du har stor indflydelse på din egen vagtplan og gode muligheder for fleksibilitet
  • Et arbejdsmiljø præget af trivsel skabt gennem tillid, respekt og tværfaglig vidensdeling.
  • Monofaglige sygeplejemøder hver anden uge med fokus på undervisning, sparring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring. Derudover afholdes månedlige møder på tværs af klyngen.

Vi søger en sosu-assistent, der

  • Har en faglig stolthed og brænder for at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne
  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskab, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være en aktiv del af et tværfagligt team og vil tage ansvar ind i løsningen af de sygeplejefaglige opgaver.
  • Har en faciliterende, struktureret og reflekteret tilgang til sygepleje.
  • Arbejder målrettet med kvalitet, sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Har gode kommunikationsevner og evner at samarbejde og kompetenceudvikle i det tværfaglige felt.
  • Er omstillingsparat og interesseret i at arbejde med nye teknologiske løsninger.
  • Har gyldigt kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Jesper Haulrik på 24 27 49 89

Ansøgningsfrist: 27. april 2025
Ansættelsessamtaler: 29. april 2025
”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”

Interne ansøgere har fortrinsret til ledige stillinger i Syddjurs.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft derefter din ansøgning og CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Skriv eller Indsæt din tekst til jobannoncen her.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Afdeling: Borgerteam 8 - Knebel Midt

Ansøgningsfrist: 27 April 2025

Placering: Lyngevej, 3, 8420, Knebel, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!