Fem pædagogiske medarbejdere til nyt tilbud i Spektrum, Vanløse | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Fem pædagogiske medarbejdere til nyt tilbud i Spektrum, Vanløse
Vi udvider vores nye tilbud
Spektrum er et § 104-dagtilbud med ni afdelinger fordelt på forskellige adresser i København. Vi har for nyligt startet en ny dagtilbudsafdeling på Bogholder Allé 36 i Vanløse. Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser indenfor autisme samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen bliver borgere med behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet med målgruppen vil være præget af et højt strukturbehov, og der vil være en del 1:1-arbejde. Opgaven med personlig hygiejne er en mindre del af arbejdsopgaven.
Stillingerne kan søges af pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter eller andre med anden relevant baggrund.
Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder bliver du en vigtig del af et af vores team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.
Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor medarbejdere, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Derudover har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere, dette vil vores nye afdeling på Bogholder Allé også blive en del af.
Vi lægger vægt på medstyre og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Vi sætter kompetenceudvikling af medarbejdere i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.
Vi forventer, at du
- er fagligt velfunderet indenfor det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
- har erfaring med eller interesse i at arbejde med Low Arousal, KRAP og konfliktnedtrappende metoder
- er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
- er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
- er indstillet på at arbejde med dokumentation som et aktivt værktøj i hverdagen
Vi tilbyder
- at være med til at opstarte en hel ny afdeling, hvor du i meget høj grad får lov til at være med til at præge rutiner, organisering, kultur m.m.
- en organisation med plads til udvikling
- kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
- et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sætter udvikling og samarbejde i højsædet
- mulighed for faglig sparring og efteruddannelse
- at vi understøtter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der skal være plads til forskellighed og faglig udveksling
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er normeret til 37 timer ugentligt, og er med tiltrædelse den 1. juni 2025. Din arbejdstid vil være kl. 08-15.00 på 'almindelige dage' og til kl. 17.00 om onsdagen, hvor vi afholder personalemøder.
Lyder det som noget for dig?
Du kan få yderligere oplysninger hos tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50.
I din ansøgning må du gene begrunde, hvorfor du finder denne stillingsannonce interessant. Derudover må du gerne skrive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.