Så har du chancen! Distrikt Tved søger nye kollegaer, der brænder for at gøre en forskel for kommunens ældre borgere - se med her!
Kolding Kommune
Distrikt Tved søger SSH og SSA
Distrikt Tved hjælper borgerne i området omkring Tved og Rebæk i Kolding Kommune i dag- og aftentimerne.
Vores gruppe består af engagerede og dygtige medarbejdere, som alle sætter pris på en omskiftelig hverdag, hvor der arbejdes ansvarligt og med høj faglighed.
I vores distrikt kan vi lide at være i bevægelse og få masse af frisk luft derfor cykler vi rundt til borgerne.
Vi er delt i 2 faste teams, hvor du i samspil med andre social- og sundhedsassistenter, - hjælpere og sygeplejersker skal bidrage med din faglighed og dine kompetencer så opgaveløsningen bliver til borgerens bedste.
Vores mål hermed er, at borgerne oplever en større kontinuitet i, hvem der kommer i deres hjem, en bedre opgaveløsning tværfagligt, øget medinddragelse og sidste men ikke mindst; trivsel i medarbejdergruppen.
Som ny kollega vil du få en grundig introduktion og oplæring. Du vil blive en del af en mentor- ordning så du har en tæt kollega- kontakt i den første tid.
Er du SSH/SSA og kan sætte fokus på det, der betyder noget for borgeren?
Har du et brændende ønske om at gøre en forskel?
Kan du kan gå borgeren i møde og være nysgerrig på borgernes behov?
Ønsker du et arbejdsmiljø, hvor vi vægter at udvikle hinandens styrker og kompetencer?
Ønsker du en afvekslende hverdag, hvor du kommer til borgere i eget hjem, hvor der er fokus på helhedsplejen?
Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer og vægter du også et godt og fleksibelt samarbejde som vi?
Og besidder du en god portion humor og synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde?
Vi er på udkig efter en kollega der tænker; Yes – det er lige mig!
Så hvis det er dig, så vent ikke, men send os en ansøgning.
Vi arbejder ud fra Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens vision: "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør".
Det betyder, at vi koncentrerer vores arbejde omkring de 5 leveregler, som er:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt inden for din "radar" er dit ansvar
- Det er borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Vores vision og leveregler giver nogle gode og forståelige rammer både for medarbejdere og borgere. Du kan læse mere her
Nærmere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Maiken Lindstrøm på tlf. 30703747 at høre mere om stillingen og hvem vi er.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 01.05.25
Arbejdssted: Distrikt Tved. Bredgade 18, 6000 Kolding
Arbejdstid: Dagvagt 37 timer/ ugtl. og med vagt hver 2. weekend.
Løn: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ansættelsestidspunkt: 01.06.25 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Afdeling:
Ansøgningsfrist: 01 May 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!