Social og Sundhedsassistent til aftenvagten i Årslev
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hjemmeplejen i Årslev søger Social og Sundhedsassistent
Har du lyst til at møde borgerne på deres hjemmebane? Er du til frisk luft og har lyst til spændende nye udfordringer, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil? Så er det lige dig, vi har brug for…
Vi søger social- og sundhedsassistent til en fast stilling pr. 1. juni eller snarest muligt, som aftenvagt, eller kombineret dag og aften, på 28-37 timer ugentligt i aftenvagten. Med fast aftenvagt i lige weekender.
Til samtale taler vi ind i gensidige ønsker og behov. Af muligheder kan blandt andet nævnes: Kombination af dag og aftenvagter, fra 20 til 37 timers ansættelse, fast ugentlig hverdags fridag, osv. Det eneste krav er at man skal kunne arbejde fast hver 2. weekend i aftenvagt.
Om Årslev-gruppen
Vi er en gruppe med højt humør og masser af humor, som er fagligt og solidt velfunderet medarbejdergruppe, på omkring 50 SSH’er, SSA’er, terapeut og planlægger, plus elever og afløsere, der dækker et bredt geografisk område i og omkring Nr. Lyndelse og Årslev, i dag- og aftenvagten.
Vi levere hver dag hjemmepleje, sygepleje og hverdags rehabilitering til borgere efter individuel vurdering af borgerens behov.
Vi har, synes vi selv, kommunens bedste borgere, og vi arbejder hver dag målrettet med indsatser, der retter sig mod borgerens ønsker og behov ud fra en rehabiliterende tankegang.
Der er i hverdagen mulighed for faglig sparring og udvikling, hvor dine input er velkomne
Din profil:
Vi ønsker, at du vil arbejde ud fra den rehabiliterende tankegang at du som person er åben, reflekterende, hjælpsom og fungerer godt i praksis, og:
- uddannet social- og sundhedsassistent
- Sikker i sin faglighed og deler ud af sin viden
- Vægter det gode arbejdsmiljø højt
- Anerkendende tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
- Gode IT-kundskaber og ser det som et naturligt redskab til faglig viden og vidensdeling (vi arbejder i Nexus)
- God til at samarbejde og arbejde selvstændigt
- Ønsker at være med til at udvikle og højne kvaliteten i hjemmeplejen
- Kørekort til personbil
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor både faglighed og trivsel er i fokus.
- Faglig og personlig udvikling, bla. gennem kompetenceforløbs projekt ”vækstkultur”, opstartet i 2023, med 1 år tilbage
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, hvor humor er en del af hverdagen
- Introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og behov
- Tværfaglighed og et godt samarbejde med fagligt dygtige kolleger
- Arbejdsredskaber som bil, Ipad og telefon er tilgængeligt for alle ansatte
- Nærværende leder
- Mulighed for flere timer og ekstravagter
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger eller afklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Karina Spandet Nielsen på:
eller mobil 7253 2383
Det praktiske
Ansøgningsfrist 25. april 2025 – Samtaler afholdes tirsdag d. 29. april. Vi glæder os til at høre fra dig. Og tag endelig fat, hvis der er mere du vil vide om os eller stillingen.
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde.
Afdeling: Den kommunale Hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 25 April 2025
Placering: Faaborg Bryggergården
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!