Social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion til fast dagvagt til Plejehjemmet Villestofte
Odense Kommune
Bliv en del af en åben og tillidsfuld arbejdsplads med fokus på udvikling.
Om os
På Plejehjemmet Villestofte er vi omkring 60 dygtige kollegaer, som arbejder i faste teams. Vi er social- og sundhedsmedarbejdere, pædagoger og -elever, og så har vi også en ergo- og en fysioterapeut, som cirkulerer mellem vores borgere.
Ca. 90% af vores borgere har demens, og det er den opgave der fylder mest, hvilket også betyder, at vi er dygtige og specialiserede indenfor vores fagområde.
Den borgergruppe, der bor på Plejehjemmet Villestofte, er ikke nødvendigvis i stand til at sige med ord, at der er noget de ikke vil. Derfor skal vi være gode til at læse deres signaler, og det er noget vi lægger stor vægt på.
3 gode grunde til at arbejde hos os:
- Du får en spændende arbejdsdag med høj selvstændighed i tilrettelæggelsen af opgaverne, på en nytænkende og udviklingsorienteret arbejdsplads
- Du bliver en del af åben og ærlig arbejdsplads, hvor vi altid hjælper hinanden i opgaveløsningen
- Hos os vil vi kompetenceudvikle dig fagligt, så du er klædt på til at møde alle udfordringer vi har i vores spændende borgerforløb
Som vores nye dagvagt, får du en god, fleksibel og varieret hverdag. Du skal have fokus på samarbejdet med borgerne og deres pårørende – et samarbejde, som er præget af inddragelse, stor omsorg og rehabilitering. På Plejehjemmet Villestofte, har vi hele tiden fokus på at udvikle vores opgaveløsning, så det ikke blot forbedre beboernes livskvalitet, men også giver dig som medarbejder tryghed og overskud i hverdagen.
Du kommer specifikt til at:
- Arbejde med borgere med vedvarende sygdomsudvikling, samt flere beboere med demens eller andre særlige hensyn
- Fungere som oplæringsvejleder for social- og sundhedsassistentelever i oplæring 1 og 3
- Arbejde i dagvagt fra kl. 07.00- 15.00 dog med fleksibilitet i vagtplanlægningen ved behov, samt weekendvagter hver 2. eller 3. weekend
- Arbejde aktivt med dokumentation, så der er en gennemsigtighed omkring forventningerne til opgaveløsningen, og den enkelte beboers behov
- Få løbende kompetenceudvikling inden for vores specialområde og dit særlige fagområde.
Er du vores nye kollega?
Hos os på Villestofte kan du glæde dig til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er åbne og ærlige, og hvor der er plads til ris, ros og konstruktiv kritik. Vi hilser på vores kollegaer, når vi bevæger os rundt, og ledelsen er ligeledes meget synlige og kommer rundt i alle husene.
Vi forventer desuden, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent med autorisation
- Har uddannelsen som oplæringsvejleder
- Er anerkendende i din kommunikation
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt med opgaveløsningen
- Er motiveret for at arbejde med beboere med vedvarende sygdomsudvikling og demens, samt udvikle dig på området – hvis du ikke allerede har erfaring herfra, vil vi tilbyde dig relevant kompetenceudvikling
- Har ansvarlighed over for opgaven, dine kolleger og de mennesker vi arbejder med og deres pårørende
- Har lyst til at være del af en engageret personalegruppe, hvor man drager omsorg for hinanden fagligt og socialt
- Kan trives i en alsidig hverdag, hvor det forventes at du indgår i tværfaglig sparring, da vores borgergruppe spænder bredt
Vil du vide mere og søge stillingen?
Er du blevet nysgerrig, og har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om Plejehjemmet Villestofte på Odense Kommunes hjemmeside, og du er også velkommen til at kontakte plejehjemsleder Helle Bækkelund på 65 51 37 50 eller assisterende plejehjemsleder Susanne Lindegård Hansen på 65 51 37 51 i tidsrummet kl. 8.00 – 14.00 for mere information.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 25. april 2025. Vi afholder samtaler tirsdag den 29. april 2025.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
25. april 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Kontaktperson i annoncen:
Susanne Lindegård Hansen
Tlf. nr. i annoncen:
65 51 37 51
Kontaktperson i annoncen:
Helle Bækkelund
Tlf. nr. i annoncen:
65 51 3750
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!