Social- og sundhedsassistent til aftenvagt centralt i Køge - med mulighed for blandede vagter
Køge Kommune
Vi søger en dygtig SSA til fast aftenvagt i vores udekørende Lokalteam Køge Øst, der ligger centralt placeret i Køge tæt på offentlige transportmidler.
Mød os her:
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med sammenhængende pleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem.
Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.
Hos os får du blandt andet mulighed for at:
- Supplere din stilling som fast aftenvagt med dagvagter og aftenvagter efter eget ønske
- Sætte retningen på det faglige niveau i aftentimerne
- God introduktion med introprogram og mentor
Hvem er vi
I Lokalteam Køge Øst er vi ca. 90 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA, sygeplejersker og terapeuter samt et hold af faste afløsere.
I nattetimerne dækker vi vagterne i hele Køge Kommune.
Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.
Vi går hver dag på arbejde for at bistå borgerne med den rette hjælp og støtte, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt.
Vi arbejder i tværfaglige lokalteams, der er sammensat af SSH’er, SSA’er og faste afløsere, der alle står sammen om at levere enestående pleje & rehabilitering til vores borgere. Derudover er der tilknyttet sygeplejersker og terapeuter, der fungerer som sparringspartnere og faglige vejledere i teamet.
Med et job hos os, bliver du en del af en spændende kommune, der arbejder aktivt med udvikling og samskabt styring i opgaveløsningen.
Hvem er du
Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedsassistent (SSA).
Det er et stort plus, hvis du har minimum 2 års erhvervserfaring, men du kan også være en dygtig nyuddannet.
Det er desuden et krav, at du har kørekort til manuelt gear. Der vil være tjenestebil til rådighed.
Derudover er vores rette kandidat:
- God til at arbejde selvstændigt og tryg ved at træffe egne faglige beslutninger.
- Respektfuld og tydelig i sin skriftlig - og mundtlig kommunikation med borgere, pårørende og kolleger.
- Sikker i sin dokumentering.Vi dokumenterer i Nexus.
Ansøgning og vilkår
Stilling er på 28 timer i fast aftenvagt, men med mulighed for dagvagter til at supplere op til fuldtid. Der er weekendvagt hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få tjenestested på Gymnasievej 8, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Johnsen på mail: eller telefon 23 73 84 15.
Vi indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest mandag den 21. april 2025.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Tine Johnsen
Konstitueret teamleder
+45 56 67 66 17
Ansøgningsfrist:
21. april 2025
kl.: 21:59
Ansættelse:
1. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!