SSA med koordinatorfunktion til Distrikt 6, Erritsø/Taulov, Hjemmeplejen
Fredericia Kommune
Som koordinator i Distrikt 6, får du ansvaret for den daglige koordinering samt opfølgning med teamet og visitationen omkring borgerne.
Vi er et distrikt med ca. 80 kollegaer, som dækker både dag og aften, også i planlægningen. Vi har fokus på udvikling, et godt arbejdsfællesskab og på at holde balance i hverdagen.
Fra den 1. juli 2025 vil du være en stor del af implementeringen af den nye ældrelov og hvad deraf følger.
Du er den gode medspiller i teamet og en engageret, stabil kollega med godt humør, som har lyst til at være med på vores hold. Du bidrager til vores gode arbejdsmiljø, har en høj arbejdsmoral, arbejder selvstændigt, og formår at strukturere og prioritere arbejdsopgaverne.
Vi arbejder i mindre teams, som er omdrejningspunktet for kontinuitet og opfølgning ud fra den rehabiliterende tilgang til vores borgere. Her er din mulighed for at få indflydelse og bringe din faglighed i spil samt gode muligheder for at udvikle dig og få fyldt kompetencer på.
Vi ønsker, at du har
- godt kendskab til Nexus og meget gerne erfaring inden for planlægning.
- flair og interesse for vagtplanlægning.
- kendskab til KMD OPUS (er en fordel).
- overblik og evnen til at holde hovedet koldt - også i pressede situationer.
- en imødekommende attitude, tager initiativ og er behagelig at omgås.
- loyalitet overfor beslutninger.
Vi tilbyder
- Oplæring og intro til distriktet, medarbejdere og samarbejdspartnere.
- God og tydelig ledelse samt engagerede og kompetente kollegaer.
- Et udfordrende job, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder.
Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Lene Jensen, 2239 4102,
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. juni 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 28. april 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist.
23. april 2025.
Afdeling: Erritsø-Taulov
Ansøgningsfrist: 23 April 2025
Placering: Erritsø Bygade 85, 7000, Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.