Sommerferiejob som giver mening - bliv sommerferievikar på Plejecenter Meta i Gadbjerg
Vejle Kommune
Er du en af dem, som ønsker et arbejde med mening og er du nysgerrig på at komme tættere på ældreområdet? Så er det nu, du har chancen. Plejecenter Meta søger netop nu sommerferievikarer, som brænder for, at bidrage til, at beboerne får en god og værdig pleje og behandling hen over sommeren, mens vores faste medarbejdere på skift, afholder en velfortjent sommerferie.
Om jobbet
Vi søger lige nu dygtige og stabile afløsere, som brænder for at gøre en forskel for beboerne på Plejecenter Meta. Som sommerferievikar, bliver du en vigtig brik, sammen med vores faste personale, i at sikre tryghed og stabilitet, blandt vores beboere. Som sommerferieafløser på Plejecenter Meta vil du arbejde helhedsorienteret og selvstændigt med opgaver, der tager udgangspunkt i borgerens behov.
Du vil i tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper levere helhedspleje og tilrettelægge opgaverne, så pleje og behandling tager udgangspunkt i beboernes vaner og livssituation.
Som sommerferieafløser på Meta, indgår du i et bredt tværfagligt sammensat hold bestående af SSH, SSA, sygeplejerske og fysioterapeut. Der stilles krav til dig om fleksibilitet og hjælpsomhed på tværs af opgaver og grupper. Der er dagligt møder, hvor alle beboere triageres. Der forventes at alle bidrager aktivt ind i at identificere og tage handling på afvigelser, i beboernes tilstand, ud fra eget kompetenceniveau og faglighed.
Du skal være åben for forskellige typer opgaver og ansvarsområder og villig til at lære på områder, hvor du endnu ikke har erfaring. Vi bruger Mobil Nexus, som vores primære arbejdsredskab, til at danne overblik over de indsatser, der skal leveres til beboerne, og til den daglige dokumentation.
Vi forventer af dig, at du:
- Brænder for ældrepleje og får energi af at være noget for andre
- Er mødestabil, omstillingsparat og klar på en omskiftelig hverdag
- Har overblik og trives i en travl hverdag med mange bolde i luften
- Er glad, positiv og næstekærlig
- Er serviceminded og tager udgangspunkt i beboernes centrum
- Kan forstå, tale og skrive dansk
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø præget af respekt, tryghed og beboernes ret til selvbestemmelse
Om os
Plejecenter Meta er smukt beliggende i Gadbjerg og består af to bygninger med i alt 38 lejligheder. Hovedbygningen rummer 28 lejligheder, lederkontorer, gruppelokale, biograf, fælles spisestue og opholdsstue – alt sammen fyldt med liv. "Lille Meta" er en særskilt bygning med 10 fritliggende boliger, et fælles køkken/opholdsrum og et wellness-rum. Meta summer af liv og glæde, og vi har et aktivt lokalsamfund, der gerne bakker op om vores aktiviteter.
Livet på Meta og den pleje og hjælp beboerne får, tager afsæt i:
Indflydelse på eget liv
Respekt for forskellighed
Medmenneskelighed i fokus
Gode oplevelser hver dag
En værdig afslutning på livet
Vi tilbyder dig
- En attraktiv arbejdsplads: Fokus på godt arbejdsmiljø, medinddragelse, iderigdom og velbeskrevne arbejdsgange
- Introduktion: Tilpasset dine behov og mentorordning
- Borgercentreret opgaveløsning: Arbejdspladsens kerneopgave
- Udstyr: Telefon og pc til rådighed i fælleskontor
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.
Vi ansætter løbende og venter gerne på de rette kandidater. Arbejdstid og antal timer er fleksible – der er mulighed for at arbejde både dag, aften og nat. Dog forventer vi, at du er klar på at arbejde i ugerne 28-32, da det er her behovet er størst.
Du vil have fast mødested på Plejecenter Meta i Gadbjerg og bliver en vigtig del af vores tværfaglige team.
Vi indkalder løbende til samtaler så skynd dig at sende os din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 28. april 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder Lone Brønlund Jensen på 40 27 19 58 eller på eller ass. centerleder Hanne Hedeager på 30 56 14 81 på .
Vi står naturligvis til rådighed for dig, hvis du ønsker at besøge vores skønne plejecenter.
Kig gerne ind på vores Facebook profil ved at klikke her
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.