Social- og sundhedshjælpere søges til Ældrecentret Gildhøjhjemmet

Brøndby Kommune



Bliv en del af en personalegruppe, der lægger vægt på de menneskelige værdier i hverdagen og har kindness som pejlemærke
Velkommen på Gildhøjhjemmet - et ældrecenter med sjæl i Brøndby Kommune. Her arbejder en masse gode mennesker, som ønsker sig nogle nye kollegaer i form af social – og sundhedshjælpere, som vil være med til at fortsætte den rivende udvikling, der er i gang.

På Gildhøjhjemmet har vi fokus på faglighed, det positive arbejdsmiljø og menneskelige værdier. Vi søger derfor nye kollegaer, som vil være med på vores rejse og understøtte den faglige udvikling, vi står overfor med kindness som pejlemærke. Vi går på arbejde og møder hinanden med venlighed – uagtet hvad vi står overfor og med. Vi er ansat til to ting – faglighed og samarbejde, hvilket betyder, at professionalismen er i højsædet, og skaber glæde og værdi for vores skønne ældre mennesker, og gavner dig og dine kollegaers trivsel.

Gildhøjhjemmet har i alt 63 beboere, som er fordelt på tre forskellige afdelinger. Personalegrupperne inkluderer alle sundhedsfaglige faggrupper, en del elever og afløsere, en vagtplanlægger og en afdelingsleder.

Vi har brug for dig, som:

  • Har lyst til at arbejde på et ældrecenter, hvor vi arbejder med at skabe rammerne for det gode liv for beboerne
  • Bidrager til et godt samarbejde på tværs af faggrupper
  • Har gode pædagogiske evner og fungerer godt i rollen som omsorgsgiver

Du er nysgerrig og kan se dig selv i vores værdi, som er en del af den hverdag, som det forventes du deltager i. Du skal have værdigheden og respekten for det ældre menneske med på arbejde hver dag, og være med på at arbejde ud fra devisen ”længst muligt i eget ønsket liv.”

Vi kan tilbyde dig:

  • God introduktion med buddy-funktion, dvs. samme kollega som hjælper dig igennem din intro
  • Onboardingsamtaler med nærmeste leder, hvor dine udviklingsmuligheder klarlægges
  • Tilbud om relevante kurser og undervisning
  • Gode kollegaer, der vil de ældre mennesker og hinanden
  • Op til 37 timer i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend

Her er det dejligt at gå på arbejde hver dag, og vi gør os umage for, at vores ældre mennesker trives og har det godt.

Kan du se dig selv i dette, opfordrer vi dig til at sende en ansøgning via nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Colding Holmsgaard på mail eller tlf. 2925 4907.

Du kan læse mere om os på gildhoj.brondby.dk

Ansøgningsfristen er den 30. april og samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansættelsesstart vil være den 1. juli eller hurtigst muligt.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Gildhøjhjemmet Ældrecenter

Ansøgningsfrist: 30 April 2025

Placering: Brøndby Møllevej 25, 2605, Brøndby


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!