Social- og sundhedsassistent til Botilbud Bakken

Aalborg Kommune



Vil du være en del af vores hold? Og har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med handicap?

Botilbuddet Bakken, som er et botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade og fysisk handicap, søger en social- og sundhedsassistent.

Botilbud Bakken er dækket af personale døgnet rundt, både hverdage, weekender og helligdage. Du skal forvente at arbejde hver 2. weekend, fortrinsvis dag og aften.

Vi har 32 pladser efter §105/85 og 4 pladser efter §107. Vi er en blandet faggruppe bestående at pædagoger, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt omsorgsmedarbejdere.

Vi arbejder alle ud fra vores kerneopgave ”Vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog”, som i praksis betyder, at vi arbejder ud fra borgernes ressourcer og derigennem være med skabere på et godt liv. Dette gør vi ud fra neuropædagogisk ressourceorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor vi blandt andet anvender metoderne Affolter og Low arousal.

Lidt kan vi noget, sammen kan vi meget.

Dine opgaver vil bestå i at yde støtte og omsorg til alle aspekter af hverdagslivet såsom personlig pleje, spisning, sociale kompetencer, praktisk hjælp, medicingivning og andet.

Vi forventer af dig:

  • at du har lyst til at arbejde med målgruppen
  • at du er fleksibel
  • at du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
  • at du er nærværende for borgerne
  • at du er mødestabil
  • at du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde:

  • dejlige borgere, der kan udfordre vores faglighed
  • en flok engagerede kollegaer med tværfaglig baggrund
  • oplæring i arbejdet hos borgerne
  • forflytningskursus
  • et arbejdsmiljø, hvor der fokuseres på de ressourcer, vi hver især har

Arbejdsstedets adresse
Sebbersundvej 2H, 9220 Aalborg Øst.

Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at blive en del af vores team? Send din ansøgning allerede nu. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. maj 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Dorte Kjær på telefon 25 20 55 51.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og tages reference ved nuværende eller tidligere arbejdssted.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
30.04.2025

Kontaktperson
Dorte Kjær +4599315551

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

Giv os din feedback Har du set...
Tilmeld dig vores nyheder


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!