SSA til Lynghøj Plejecenter i Køge Kommune – klik og mød os i filmen
Køge Kommune
Har du lyst til at arbejde i et hus, hvor humøret er højt og smilene sidder løst? Og hvor vi deler Valentinesroser ud i februar og holder halloween i Oktober? Så passer du perfekt ind hos os på Plejehjemmet Lynghøj! Vi er nemlig et hus fuld af liv, aktiviteter og små søde og sjove dagligdagshandlinger for vores beboere.
Vi søger nu to social- og sundhedsassistenter til at blive en del af vores skønne hus i Ølby lidt nord for Køge. Der er tale om en fast stilling i aftenvagt samt et 1-årigt barselsvikariat i dagvagt.
Du kan lære os lidt bedre at kende i videoen:
Vi tilbyder dig
Vi arbejder med sammenhængende pleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering hos vores beboere, der bor i egen plejebolig på Lynghøj.
Hos os får du blandt andet mulighed for at:
- Bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde, og have et tæt samarbejde med pårørende.
- Balancere arbejds- og privatlivet. Vores vagtplanlægger, Lizettte gør sit allerbedste for at få alles vagtønsker til at gå op.
- Få et grundigt introduktionsforløb, som tilrettelægges efter dit behov
Din kommende leder hedder Kristina, og hendes ledelsesstil er tydelig og rummelig, og kendetegnet ved at være tillidsfuld og omsorgsfuld.
Hvem er vi
Du bliver en del af et hus, hvor arbejdsmiljøet er i højsædet. Vi går hver dag på arbejde for at bistå vores 38 beboere med den rette hjælp og støtte, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt.
På Lynghøj er vi ca. 70 ansatte. Vi er en god blanding af SSH’er, SSA’er, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, vagtplanlægger og faste afløsere i alle aldersgrupper.
Derudover har vi en fantastisk ungarbejder ansat, der kommer forbi og afholder alt fra torsdagsbar til neglesalon for vores beboere. Der er med andre ord ofte fest og glade dage hos os på Lynghøj!
Vi står sammen om at levere enestående pleje & rehabilitering til vores beboere og skaber plads til en hyggelig og hjemlig atmosfære i huset.
Det er vigtigt for os at fejre vores succeser, behandle hinanden med respekt og have en fælles holdånd. Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til dette.
Hvem er du
Det er for begge stillinger et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent.
I vores faste stilling som aftenvagt, forventer vi, at du har minimum 2 års erfaring med assistentopgaver. Det er desuden vigtigt, at du er tryg ved at træffe dine egne faglige beslutninger, da du arbejder meget selvstændigt på aftenholdet.
I vores barselsvikariat foretrækker vi, at du har erfaring med assistentopgaver, men du kan også være en dygtig nyuddannet.
Derudover er vores rette kandidat:
- Stærk i sin faglighed og god til at reflektere over egen praksis og opgaveløsning
- Omsorgsfuld og respektfuld i både skriftlig- og mundtlig kommunikation med beboere, pårørende og kolleger
- Fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, hvor vi er sammen om at komme helt i mål
- God til dokumentering. Vi dokumenterer i Nexus.
Ansøgning og vilkår
Arbejdstid og vilkår i vores faste stilling: Stillingen er på 28 timer ugentligt i fast aftenvagt. Vi kan dog tilbyde en 37 timers stilling, hvor de resterende timer ligger i blandet vagtlag i hele huset.
Du vil indgå i en 5-2 ordning med weekendvagt i ulige uger samt vagt hver mandag + tirsdag. Du vil på vagterne have tildelt 11 beboere i stueetagen, som du deler sammen med én anden fast kollega.
Den faste stilling er til ansættelse pr. 1. juni 2025.
Arbejdstid og vilkår i vores barselsvikariat: Stillingen er på fuldtid. Dog er vi åbne over for dine eventuelle ønsker til timeantal. Der vil være fast weekendvagt hver 3. uge.
Barselsvikariatet er med ansættelse i perioden 1. juli 2025 – 30. april 2026.
Fælles for begge stillinger gælder:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få tjenestested på Plejeboligerne Lynghøj, Ølbycenter 77B, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristina Tine Friis på mail eller tlf.: 24 62 17 77.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 22. april 2025. Vi forventer at holde samtaler mandag den 28. april.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Kristina Tine Friis
Teamleder
+45 24 62 17 77
Ansøgningsfrist:
22. april 2025
kl.: 21:59
Ansættelse:
1. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!