Socialfaglig medarbejder til Aktivitets- og Samværscenter, Munkehatten
Odense Kommune
Vi søger en dygtig socialfaglig medarbejder til vores Aktivitets- og Samværstilbud, der vil være med til at gøre en forskel for vores borgere, og formår at sætte sine faglige og personlige kompetencer i spil opgaveløsningen.
Om os
Munkehatten er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har brug for omfattende støtte i alle livets sammenhænge.
Vores dagtilbud er fordelt på to matrikler og har ca. 49 fuldtidspladser fordelt på 60-65 borgere. Dagtilbuddet tager udgangspunkt i borgernes ønsker, ressourcer og behov - og tilpasses funktionsniveau indenfor de rammer, der er givet. Eksempler på aktiviteter er, sanserum, sang/musik, boldspil, gåture, udeliv og bagning.
Vi søger en kollega, der vil være med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø og skabe en fagligt stærk arbejdsplads.
Om jobbet
Stillingens opgavebeskrivelse:
- Stillingen er på 32 timer ugentlig
- Du indgår i tværfagligt samarbejde og teams med kollegaer, der er uddannet pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut og omsorgsmedhjælpere
- Igangsættelse af meningsfulde og udviklende/vedligeholde aktiviteter
- Du yder støtte til borgere, der har behov for støtte til personlig pleje, påklædning og til spisning enten fysisk eller verbal guidning
Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samt et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor Munkehattens kerneopgave er gennemgående i alt vores arbejde: ”Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”.
Om dig
Vi søger både dig, der har mange års erfaring, som kan berige vores arbejdsplads med praksisviden, men i lige så høj grad også dig, som er nyuddannet og har greb om de nyeste pædagogiske teorier.
Vi vægter højt at have en personalegruppe, der bidrager med forskellige perspektiver og fagligheder ind i opgaveløsningen. Vi tror på at samarbejde er en grundsten i, at vi kan nå vores mål som rehabiliterende arbejdsplads med borgerens forløb i centrum.
Vi forventer, at du:
- Vil tage et medansvar for det gode arbejdsmiljø, har gode samarbejdsevner og tør at indgå i en sund feedback kultur
- Kan agere, bevare overblikket og har en anerkendende tilgang i komplekse situationer
- Er nysgerrig af natur og har et positivt menneskesyn
- Kendskab til målgruppen vil være et plus
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om os, jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Anne Larsen på 24 61 26 84.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. april 2025. Samtaler vil blive afholdt den 29. april 2025.
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
24. april 2025
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
Snarest muligt eller 01-06-2025
Kontaktperson i annoncen:
Anne Larsen
Tlf. nr. i annoncen:
24 61 26 84
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!