Social- og Sundhedsassistent til Intensiv afsnit, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Region Sjælland



Intensiv afsnit på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. søger en erfaren Social- og Sundhedsassistent til et 1-års vikariat med start 1. juni 2025 eller efter aftale, 37 timer pr. uge.
Jobbeskrivelse
Når situationen er mest kritisk, og patienterne har brug for højt specialiseret pleje og behandling, er det Intensiv afsnit, der kan give dem det. Vi yder omsorg til det hele menneske igennem hele det intensive forløb. Vi har patienter indlagt fra få timer til flere uger, nogle gange måneder. Vi stræber mod at give vores patienter den bedst mulige pleje og behandling, og vægter kvalitet og høj faglighed. Mange af vores patienter er så syge, at de har brug for omfattende og specialiseret grundlæggende sygepleje.

Vi har brug for dig til at være en del af os, så vi med tværfagligt samarbejde kan passe de sygeste patienter i regionen. Vi varetager livet for patienterne, mens de ikke selv kan.

Hos os er der en stor mangfoldighed af faglige og menneskelige opgaver. Vi gør os derfor også umage med faglig sparring, og sætter pris på, at man byder ind med viden og erfaringer.

Du får desuden

  • et arbejde, hvor to dage aldrig er ens, og hvor du hele tiden har mulighed for at dygtiggøre dig og styrke din faglighed
  • en arbejdsdag, hvor du er patientens vigtigste medspiller
  • kolleger, der vil dig, og et fællesskab, der løfter i flok
  • gode fysiske rammer i nyt byggeri fra 2018
  • et arbejdsmiljø som vi har i fokus hver dag, og betragter som en holdsport
  • et struktureret introduktionsprogram og tæt oplæring de første 2½ måned.

Om os
Vi plejer og behandler nogle af regionens mest syge patienter. Det gør vores arbejde komplekst, krævende og uforudsigeligt. Det kræver stærke rødder i faglighed og fællesskab, samt et sikkert etisk kompas, da vi har patienternes liv mellem hænderne og de pårørende tæt på. Vi arbejder i blandede vagter med 12 timers weekendvagter hver fjerde weekend. Vi har plads til 7 intensive patienter og 1 opvågningspatient.

Skulle du have interesse for et travlt og spændene job, så grib denne chance og søg hos os.

Du kan også besøge os ved at tage kontakt til oversygeplejerske Annsofie Schiøler Linck på tlf. 56 51 56 15 og aftale et besøg.

Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. april 2025
Ansættelsessamtaler: finder sted i uge 18

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Annsofie Louise Schiøler Linck

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
56515615

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus

QUICKNR.
042032

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
21. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!