Er høj faglighed, gode ressourcer, supervision og et tværprofessionelt samarbejde noget for dig, så læs videre.
Region Hovedstaden
Pædagoger søges
Kamager søger 2 pædagoger 32-37 timer om ugen samt en barselsvikar på 32 timer (6 måneder med mulighed for forlængelse).
Kamager er et velfungerende botilbud for 40 voksne beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som f.eks. autismespektrum forstyrrelser, epilepsi, Downs syndrom, cerebral parese og demens. Beboerne har et stort støttebehov, hvilket kan være forfdi beboeren har brug for skærmning og en struktur der skal følges nøje. Det kan også være fordi beboeren er multihandicappet og har brug for hjælp til sondeernæring og sanseoplevelser. På Kamager bor 40 meget forskellige beboere og vi laver indsatser der passer til hver enkelt. Du skal arbejde i et team med 8 beboere ssom du skal lære at kende og vi har normering, der passer til at vi kan løse opgaverne omkring beboerne på bedste vis.
Vi er en arbejdsplads med solide faglige ressourcer og dygtige engagerede kolleger. Vi bruger ressourcer og energi på at udvikle vores faglighed til beboernes behov og vores måde at organisere opgaverne på.
- Du får mulighed for at medvirke til at udvikle og tilpasse den faglige tilgang til hver enkelt beboer, så vi kan levere en specialiseret indsats.
- Du skal indgå i et selvledende team, med højt prioriteret og struktureret mødeaktivitet.
Vi modtager ekstern supervision. - Vi forventer at du deler din viden og har lyst til kompetenceudvikling, for vi prioriterer at benytte ressourcerne til det. Udviklingsmulighederne er rigtig gode her.
- Vi insisterer på fleksibilitet og har derfor en særlig måde at tilrettelægge vores arbejdstider og tjenesteplanen på. Du får derfor stor indflydelse på din arbejdsplan indenfor aftalte rammer.
- Du får et grundigt introforløb og løbende faglig sparring og du deltager i Kamager-uddannelsen.
Fleksibel arbejdstid
Vi arbejder i 6 ugers rul, i et fleksibelt tjenesteplanssystem, uden faste ”rulleplaner”. Du skal arbejde både dag-, aften-, weekend og helligdage (arbejdstiden er placeret i tidsrummet 7-23). Du byder selv ind med ønsker til din plan, og får derfor stor indflydelse på din arbejdstid efter det koncept, der er udarbejdet for arbejdstid. Der er rammer for hvor mange weekend- og aftentimer man skal levere i en plan og det er altid beboernes behov, der afgør hvor mange der skal være på arbejde i de forskellige tidsrum.
Kamager som arbejdsplads
Kamager består af fem bo-teams med otte beboere i hvert. I hvert team er der 8-10 faste kollegaer, samt flere faste vikarer. Vi arbejder i selvledende teams – uden afdelingsledere og med stor indflydelse og stort ansvar. Vores faglige tilgang tager afsæt i en neuropædagogisk referenceramme med vægt på Low Arousal og konfliktminimerende tilgang. Vi har fokus på den enkelte beboers behov for støtte, og tilpasser derfor hele tiden vores kommunikation, krav, målsætninger og metoder.
Vores ønsker og forventninger til dig
Om du er erfaren, ung eller ældre og måske har fået lyst til at skifte spor, er mindre vigtigt for os. For os er det vigtigste at du har mod på at støtte beboerne i alle aspekter af deres hverdag. Herunder hjælpe med alle funktioner omkring personlig pleje og hygiejne, medicinhåndtering og behandlingsplaner, måltider, lettere rengøring, ledsage ved indkøb, administration af beboernes økonomi, tage med til lægebesøg samt deltagelse i aktiviteter og ferie - det vil sige rundt om hele beboerens liv.
Du har gode kommunikative evner. Organiseringen i selvledende teams betyder at teamet selv planlægger, koordinerer og tager ansvar for at handle på opgaverne. Forudsætningen for at denne arbejdsform lykkes kræver tydelig kommunikation mellem kollegaer, gode og strukturerede møder samt at man er god til at give og modtage feedback.
- Vi foretrækker, at du har kørekort.
- Kamager er helt røgfrit i arbejdstiden og på matriklen.
- Viden om autisme er en fordel.
Stillingerne, på 32-37 timer om ugen, er til besættelse snarest muligt og senest 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, suppleret med Kamagers lokalt forhandlede aftaler.
Send os din ansøgning – senest 15. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22.
Ansættelsen sker efter indhentelse af tilfredsstillende referencer og straffeattest.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Kamager på 38668181 på hverdage mellem kl. 8.00
– 15.00.
Se den lille film om Kamager. https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/88390775/801136deeb3b54134a13de6777aa3fb3
Afdeling:
Lokation: Den Sociale Virksomhed
Ansøgningsfrist: 15 May 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?