Spændende stilling som visitator i Sundhed og Myndighed
Kalundborg Kommune
To af vores dygtige visitatorer har fået nye spændende udviklingsmuligheder og har skiftet til andre funktioner i vores egen afdeling. Det betyder derfor, at der er en enestående chance for at blive en del af vores kompetente team.
Stillingerne er med ansættelse fra den 1. juni 2025 og er som udgangspunkt på 37 timer.
I Kalundborg Kommune prioriterer vi sammenhæng, kontinuitet og kvalitet for borgeren, hvilket blandt andet er perspektiver som vi tager med i arbejdet med den nye ældrelov.
I vores afdeling tilbyder vi alsidige og interessante stillinger, hvor opgaverne vil være varierende og meningsfulde og de vil bidrage til faglig og personlig udvikling.
I dit arbejde vil du i samarbejde med borgerne afdække deres ressourcer, udfordringer og behov. Herefter laver du en samlet vurdering af, om borgeren er i målgruppen for at modtage hjælp efter serviceloven eller ældreloven. Derudover spiller du også en vigtig rolle i at vejlede og rådgive både borgere og deres pårørende om, hvordan de bedst kan imødekomme deres udfordringer og behov. Desuden varetager du som visitator andre opgaver såsom visitation til ældre- og plejeboliger og diverse orlovstyper.
Vi søger en kollega, der brænder for lovgivning, sagsbehandling og udvikling, og som har erfaring fra myndighedsområdet, primærsektoren og rehabilitering. Uanset din baggrund, er din passion og ekspertise afgørende for os. Bliv en del af vores engagerede team, hvor din indsats virkelig gør en forskel!
Din profil
Dine kompetencer:
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau
- Du har måske en myndighedsuddannelse og erfaring fra myndighedsområdet
- Du er struktureret, planlægger din arbejdsdag godt og er fleksibel i teamet
- Du kan håndtere flere sager samtidig og prioritere opgaverne
- Du arbejder selvstændigt og i tværfagligt samarbejde
- Du ser mødet med borgere og pårørende som en naturlig del af arbejdet
- Du er fortrolig med it-værktøjer
- Du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt
- Du har kørekort, almindelig kategori B.
Derfor skal du vælge os
Hvem er vi i Visitationsteamet
Hos os bliver du en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor du møder erfarne, dygtige og hjælpsomme kollegaer, der værdsætter samarbejde og faglig sparring. Vi lægger vægt på medindflydelse, og du vil få mulighed for at bidrage med dine idéer og tage del i, hvordan afdelingens kerneopgaver løses.
Stillingen som visitator er både spændende og selvstændig, og du får stor frihed til at tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver. For at sikre den bedst mulige opstart tilbyder vi en grundig introduktion, der tilpasses dine individuelle behov og dit faglige niveau.
Vi tilbyder dig et fleksibelt, dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor gode faglige diskussioner er i centrum. Vi værdsætter forskellighed, dialog, åbenhed, gode idéer og godt humør.
Du vil blive en del af et stabilt og velfungerende team bestående af 12 visitatorer og 3 demenskonsulenter; alle med sundhedsfaglig baggrund. Det kollegiale fællesskab bygger på gensidig tillid, respekt og tværfaglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn er efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Er du interesseret i stillingen, og har supplerende spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Linda Frehr Holm på mobil 29134438 eller Faglige Koordinator Stine Thougaard Klausen på mobil 30533916.
Ansøgning
Ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter sendes via ansøgningslinket i dette stillingsopslag senest den 20. april 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. april 2025.
Vi glæder os til at møde dig.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Kalundborg
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
20. april 2025
Ansættelsesdato:
1. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.