Sommerkollegaer søges til Plejehjemmet Lysbjergparken
Faaborg-Midtfyn Kommune
Vi søger engagerede og ansvarlige sommerferieafløsere til Plejehjemmet Lysbjergparken i perioden 1. juni 2025 – 30 september 2025, eller efter aftale.
Er du på udkig efter et meningsfuldt sommerferiejob, hvor du kan gøre en forskel? Har du et sabbatår foran dig, eller ønsker du at få værdifuld erfaring inden for plejesektoren? Så er denne stilling måske noget for dig.
Om du er uddannet SSA, SSH eller ufaglært betyder ikke noget, så længe du har hjertet på rette sted og klar på en hverdag hvor ingen dage er ens.
Vi tilbyder vagter i dag, aften og nat, på hverdage og i weekender.
Om Lysbjergparken
Plejehjemmet Lysbjergparken er Faaborg-Midtfyn Kommunes mindste plejehjem (24 lejligheder). Vi arbejder, som på kommunens øvrige plejehjem, ud fra Eden filosofien. Filosofien tager afsæt i Tom Kittwoods teori om personcentreret omsorg i arbejdet med borgerne.
Det daglige arbejde omkring beboerne tilrettelægges og udføres derfor som individuelt baseret pleje og omsorg, der til enhver tid tager udgangspunkt i det særlige ved den enkelte beboer og med øje for beboerens rettigheder samt selv- og medbestemmelsesret.
Vi er et arbejdssted, der har fokus på social kapital. Vi værner om den gode trivsel og det gode arbejdsmiljø, hvor hver kollega kender eget ansvar for at opretholde en god kollegial tone og et super godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden.
Der er udarbejdet kompetence hjul og alle kender og arbejder ud fra egne faglige og personlige kompetencer.
Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.
På plejehjemmet Lysbjergparken vil du få
- God introduktion / mentor.
- En arbejdsplads hvor vi vægter humor og den gode tone højt
- En flok af søde og venlige beboere og deres pårørende.
- Et tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer.
- Et ansvarligt kollegialt fællesskab, der er præget af en gensidig investering i det gode og givende arbejdsmiljø.
Om dig
- Det falder dig naturligt at have respekt for beboernes forskellighed, ønsker og behov.
- Du er professionel, når du er på arbejde.
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du er som person rummelig, positiv og anerkendende i din tilgang til andre mennesker.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen eller ønsker du at besøge Lysbjergparken, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Dorthe S. Andersen, tlf. 72 53 50 57.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk. Den skal være os i hænde senest mandag d. 26 Maj 2025 kl.12.00
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler, dog senest d. 28. maj 2025.
Samtalerne afholdes på Lysbjergparken, Lysbjergparken 1, V. Åby, 5600 Faaborg
Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.
Afdeling: De kommunale Plejehjem
Ansøgningsfrist: 26 May 2025
Placering: Ringe Tinghøj Allé 2
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!